Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia uddyber tilbagevenden på smartphonemarkedet

Nokia uddyber tilbagevenden på smartphonemarkedet

Finske Nokia uddyber nu officielt, hvordan firmaets planer om at vende tilbage på smartphonemarkedet kommer til at ske oven på tidligere spekulationer.

Nokias genindtræden er ikke længere et rygte, men vil blive en realitet, når den rigtige samarbejdspartner findes.
Nokias genindtræden er ikke længere et rygte, men vil blive en realitet, når den rigtige samarbejdspartner findes.

Det er ingen hemmelighed, at Nokia går med planer om at vende stærkt tilbage på markedet for smartphones.

Nu kommenterer firmaet i en pressemeddelelse om, hvordan en tilbagevenden af Nokia-smartphones kommer til at finde sted.

Læs også: Nokia vil lave smartphones igen

Da Nokia i april 2014 solgte hele sin mobilafdeling til Microsoft, forsvandt firmaets store produktionsanlæg, marketing- og distributionsafdelinger også, som er centrale for at være i stand til at sælge smartphones.

Det betyder, at det i dag ikke er det gamle Nokia, der er tilbage, men kun den anden store afdeling inden for netværksteknologi. Derfor er det, som Nokia selv formulerer det, kompliceret, at genindtræde på smartphonemarkedet med samme stærke brand i samme stil som da producenten var verdens største i 14 år.

Læs også: Nokia droppede smartwatch - sådan ser det ud

Derfor vil Nokias tilbagevenden kun finde sted ved at uddelegere de opgaver, som firmaet ikke længere kan varetage, til en anden samarbejdspartner. Det vil fungere med en model, hvor Nokia-brandet bliver licenseret, så samarbejdspartneren står for alt, hvad der hedder produktion, salg, markedsføring og kundeservice for smartphonen.

Til gengæld er det Nokia selv, der står for at designe og udvikle smartphonen fra det indre hardware til det ydre design. Det er samme måde, som Nokia lykkedes med at udgive sin N1 Android-tablet for 7 måneder siden.

Først en realitet i slutningen af næste år

Du skal dog ikke forvente en Nokia-smartphone lige foreløbig. Som led i Microsofts køb af Nokias mobilafdeling er der indgået en aftale om, at Nokia ikke må udgive sin egen smartphone eller licensere sit brand til andre firmaer før 4. kvartal 2016 – altså om 1 år og 2 måneder – tidligst.

Indtil da er Nokia på udkig efter en ”verdensklasse”-partner, der kan bære det gamle Nokia-brand, som mange stadig husker den dag i dag.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies