Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du købe øl med NFC

Nu kan du købe øl med NFC

Roskilde Festival forsøger sig med NFC og SMS-betaling, så festivalgæster kan forsyne sig med øl uden at have penge på lommen.

Her kan Roskilde-gæsterne forsyne sig med øl via mobilen. (Foto: Mobilsiden.dk)
Her kan Roskilde-gæsterne forsyne sig med øl via mobilen. (Foto: Mobilsiden.dk)

Gæsterne ved årets Roskilde Festival behøver ikke at rende rundt med en masse kontanter eller et Dankort.

Udvalgte steder på festivalen er det nemlig muligt at købe øl med en NFC-chip. Servicen er et samarbejde mellem NFC Danmark og Tuborg.

Fordi NFC endnu ikke er udbredt i Danmark, kan man også få adgang til øllet via en NFC-chip købt på festivallen - eller alternativt via SMS-betaling.

Når Nokia N9 kommer efter sommerferien, bliver det med den nyeste NFC-teknologi indbygget (Foto: Mobilsiden.dk)
Når Nokia N9 kommer efter sommerferien, bliver det med den nyeste NFC-teknologi indbygget (Foto: Mobilsiden.dk)

Lad pengene blive derhjemme

Men i fremtiden bliver betalingen helt penge-fri.

Teknologien er nemlig på plads til at kunne håndtere mobilbetaling, fortæller Søren Kragh, direktør i NFC Danmark.

-”Næste år forventer vi, at man bare kan swipe sin mobil (med NFC, red.). I år er generalprøven på en fremtid, hvor alle de store events vil være pengeløse,” forklarer han.

Snart vil man nemlig kunne lægge sit Dankort over i en ‘mobile wallet’, som alle teleselskaberne for nyligt at meldt ud, at de støtter op om.

Fordelene er ifølge Søren Kragh også, at det formindsker køen, både ved Dankort-automaterne, men også ved baren, hvor det går hurtigere, at folk selv tapper deres øl.

Søren Kragh, direktør i NFC Danmark, er glad for de nye øl-automater, og glæder sig til at rulle dem ud til flere events. (Foto: Mobilsiden.dk)
Søren Kragh, direktør i NFC Danmark, er glad for de nye øl-automater, og glæder sig til at rulle dem ud til flere events. (Foto: Mobilsiden.dk)

Få øllet bragt

Udover hanerne med fadøl kan tørstige festival-gæster bestille øl med servicen Beerrunner, der bringer en kasse øl direkte til din lejr, og som kan bestilles med en SMS.

-”Interessen for Beerrunner har været fuldstændig overdreven. Vi har været helt lagt ned,” siger en tilfreds Søren Kragh til Mobilsiden.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Martin 04-07-2011 12:26:42

Så vidt jeg kan huske fra den gamle nyhed er der ikke kommet noget nyt i "nyheden". Kan i ikke skrive hvad der er blevet ændret siden den skal bringes igen, som en nyhed?

http://peecee.dk/upload/view/315727/full

0 0
Tommy 07-07-2011 15:33:22

Hej Martin, jeg tror "nyheden" ligger i at det rent faktisk findes i DK (dog midlertidigt). Det er jo ikke en nyhed at det er muligt - men der har ikke været nogen fysiske eksempler på det i Danmark.

0 0
IMads 02-07-2011 16:19:44

Det bliver da mere og mere moderne. :)

0 0

Om brug af cookies