Nu kan du videochatte med WhatsApp

Verdens mest populære chat-app får kæmpe videoupgrade til både Android, iOS og Windows.

Nu kan du videochatte med WhatsApp

En længe efterspurgt feature er omsider kommet til den populære chat-app WhatsApp. Det Facebook-ejede selskab er nu klar med video-chat til app’en.

Efter nogle måneders test med funktionen er featuren omsider klar til en global udrulning. Du kan derfor forvente at kunne chatte med både tale og video i en opdatering der udsendes i de kommende dage til både Android, iOS og Windows enheder. Det skriver Engadget.com.

Med den opdaterede app kan du nu klikke på opkaldsikonet og der vælge, om det skal være et tale- eller et et videoopkald der skal foretages. Dine videoopkald vil fungere både over mobil og WiFi-netværket.

Læs også:  WhatsApp deler nu dit telefonnummer med Facebook

” Vi introducerer funktionen fordi vi ved, at tekst- og talebeskeder bare ikke er nok. At kunne se sine børnebørns første skridt eller se ens datters ansigt, mens hun studerer i udlandet, er uvurderligt. Derfor skal funktionen være tilgængelig for alle, ikke kun for dem med de dyreste og nyeste smartphones, eller dem der lever i lande med de bedste mobile netværk” lyder det på WhatsApps blog.

WhatsApp tæller i dag over en milliard aktive brugere på verdensplan. Funktionen har været tilgængelig hos den konkurrerende søsterapp Facebook Messenger igennem det seneste halvandet år. I foråret udgav Google en rival til netop videochat i app’en Allo.

Se også:  Facebook, Whatsapp og Google skruer op for kryptering

Whatsapp logo video