Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu virker Spotify-appen direkte med Sonos

Nu virker Spotify-appen direkte med Sonos

I lang tid har du været nødt til at bruge Sonos’s egen app for at afspille musik fra Spotify - men det er der nu heldigvis lavet om på.

Foto: Sonos.com

Med Sonos kan du nemt kontrollere musikken i hele hjemmet, og systemet er fyldt med en masse forskellige streaming-tjenester, men desværre skal de alle styres fra én og samme Sonos-app. I hvert fald indtil i dag.

Sonos har nu, i samarbejde med den nok mest populære musiktjeneste, Spotify, åbnet op for at du kan afspille musik på dine Sonos-højttalere direkte fra Spotifys egen app.

Så nu kan du altså oprette playlister, søge efter musiknumre og vælge radioer på samme måde, som du plejer, men nu bare få det hele afspillet på Sonos.

Læs også: Nu understøtter Sonos officielt Apple Music

Du kan stadigvæk koble flere højtalere sammen til forskellige rum og styre lydniveauet rundt om i huset - nu sker det hele bare via Spotify.

Samtidigt kan dine gæster også få lov at kontrollere musikken fra deres egen Spotify-profil, så længe de bare er koblet på dit hjemmenetværk.

Se denne: Få 3 måneders Spotify Premium for kun 9 kroner

Grunden til, at de nu har åbnet for denne mulighed, skulle efter sigende komme fra en undersøgelse, som Sonos har udført i otte forskellige lande, der viste at god musik er klart den mest afgørende faktor, når der er gæster på besøg.

Således har de også anerkendt, at deres egen app måske ikke helt kan leve op til Spotifys niveau, og jeg tror denne beslutning vil glæde rigtig mange Sonos-ejere, mig selv inklusiv.

Læs denne: Nyt Apple-forslag om højere royalties vil gøre ondt på Spotify

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies