Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny app viser snart, om din Lumia-mobil får Windows 10

Ny app viser snart, om din Lumia-mobil får Windows 10

En ny app fra Microsoft vil snart kunne fortælle dig, om din ældre Lumia-smartphone modtager den store opgradering til Windows 10 Mobile.

Det har været lidt uklart præcist hvilke Lumia-smartphones der vil modtage den store opgradering til Windows 10 Mobile.

Godt nok var Microsoft hurtigt ude og melde ud, at en række modeller opgraderes som de første, men udsigten til Windows 10 Mobile til alle øvrige Lumia-smartphones er endnu noget usikker.

Læs også: Se hvornår din Lumia-smartphone får Windows 10 Mobile

Derfor har Microsoft udarbejdet en ny app med navnet Upgrade Advisor Beta, hvis eneste opgave er at fortælle dig, om Windows 10 Mobile er tilgængeligt på netop din Lumia-smartphone eller ej.

Appen er allerede udgivet i Windows Store, men kan pt. ikke downloades, da den er udgivet som en intern betaudgave.

Sådan ser den nye app fra Microsoft ud, som dog endnu ikke er blevet frigivet.
Sådan ser den nye app fra Microsoft ud, som dog endnu ikke er blevet frigivet.

Microsofts plan var oprindeligt, at de første Lumia-smartphones skulle modtage Windows 10 Mobile i slutningen af sidste år, men så blev udrulningen af den nye Windows-software udskudt til i starten af 1. kvartal i år.

Læs også: Windows 10-opgradering til ældre Lumia-mobiler udskudt

Det franske teleselskab, Bouygues Telecom, har dog på Twitter meldt meget tydeligt ud, hvad Microsoft angiveligt har af planer for udrulningen af Windows 10 Mobile.

I det ene tweet skriver teleselskabet, at udrulningen af Windows 10 Mobile vil ske i netop denne uge, og måske kan det være, at denne Upgrade Advisor-app frigives i anledningen for at nedbringe tvivlen om, hvilke modeller der endegyldigt modtager opgraderingen.

Udmeldingen fra det franske teleselskab på Twitter kom, efter at en bruger sendte teleselskabet et skærmbillede af en T-Mobile-medarbejder, som afslørede en tidsramme for udrulningen af Windows 10 Mobile, der hedder mellem den 14. januar til  21. januar.

Læs også: Windows 10 Mobile nu installeret på over 1 mio. enheder

I det andet tweet præciserer teleselskabet, hvilke Lumia-modeller der bør få opgraderingen i denne uge. Det er følgende 13 modeller:

  • Lumia 532*
  • Lumia 535*
  • Lumia 540*
  • Lumia 635*
  • Lumia 636
  • Lumia 638
  • Lumia 640*
  • Lumia 640 XL*
  • Lumia 730
  • Lumia 735*
  • Lumia 830*
  • Lumia 930*
  • Lumia 1520
* Bekræftet på Microsofts hjemmeside til at få Windows 10 Mobile (samt Lumia 430 og 435)

Ikke første gang et teleselskab kommer Microsoft i forkøbet

Det er værd at bemærke, at det ikke er første gang, at et udenlandsk teleselskab afslører det formodede tidspunkt for, hvornår Windows 10 Mobile lander til de første produkter.

Læs også: Første kig på Continuum med Display Dock

Teleselskabet Orange kunne i starten af november afsløre, at de første modeller ville få Windows 10 Mobile i uge 51 (mellem 14. og 20. december) – og netop den 18. december kom udskydelsen fra Microsoft, så det kunne meget vel have været korrekte oplysninger, indtil Microsoft altså måtte flytte udrulningen til – måske – denne uge.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies