Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nye billeder og video: Sådan kan iPhone 8 komme til at se ud

Nye billeder og video: Sådan kan iPhone 8 komme til at se ud

Detaljerede renderinger og en video fra Twitter-tipsteren OnLeaks viser, hvordan iPhone 8 med en ramme af rustfrit stål kan se ud.

Foto: Mysmartprice.com

Rygterne om iPhone 8 vil absolut ingen ende tage, og modsat iPhone 7 har dette års rygter været utroligt enslydende. Nu viser et kendt ansigt sig inden for mobilverdenen med 12 detaljerede billeder og en video af en 3D-rendering af iPhone 8.

Læs også: Billeder og skitser af iPhone 8 viser det nye design frem

Der er tale om Twitter-tipsteren OnLeaks, som har en lang historik med at lække renderinger af endnu ikke officielle smartphones ud fra såkaldte CAD-filer opstøvet gennem kilder fra fabrikshallerne. iPhone 8 er ingen undtagelse, og denne gang har han allieret sig med hjemmesiden MySmartPrice.

Det store galleri bestående af 12 billeder samt en 25 sekunder lang video af iPhone 8 stemmer i høj grad overens med de mange rygter, der har floreret i løbet af de seneste måneder. Der er altså et utroligt stilrent design at finde, som i konturerne godt kan minde om de nuværende iPhones, men som alligevel er noget forskellig.

Læs også: Apple-analytiker: Produktionen af iPhone 8 med OLED-skærm forsinket

Unibody-konstruktionen er nemlig afløst af en front og bagside af ridsefast glas - formentlig Gorilla Glass eller Apples eget Ion-X-glas. Imellem de to lag er der en ramme af rustfrit stål, hvilket medvirker til en finish, der i høj grad ligner den fra Apple Watch med en urkasse i netop rustfrit stål.



Ifølge OnLeaks' oplysninger vil iPhone 8 måle 143,5 x 70,9 x 7,7 mm (og 8,9 mm med kameraet), hvilket afviger en smule fra de dimensioner, som en af mange skitser afslørede i sidste måned. Om det er fordi der er tale om forskellige modeller, eller ganske simpelt fordi den ene eller flere af oplysningerne ikke er korrekte, er ikke til at sige.

OnLeaks påpeger dog også, at der kan være tale prototyper, så en eller flere detaljer kan ende med ikke at stemme overens i den færdige udgave.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies