Nye detaljer om kommende iPhone - større skærm
Beta-versionen af iOS 6 bekræfter rygterne om en større skærm og mindre dock-stik på den kommende iPhone.
Udviklere verden rundt boltrer sig netop nu med betaversionen af det kommende styresystem iOS 6, og det bekræfter den kommende iPhone får en opløsning på 640 x 1136 pixels. Det skriver 9to5Mac.
Folkene bag 9to5mac har fundet ud af, at iOS 6 er designet til at kunne skalere op til en fire tommer stor skærm, og den nuværende iPhone-skærm er kun 3,5 tommer. Derfor indikeres det altså, at den kommende iPhone vil få en 4 tommer stor skærm.
- Er det den nye iPhone?
iOS 6 afslører også, ifølge 9to5Mac, at der kommer et 9-pins stik i forhold til det 30-pins stik, som er på de nuværende modeller. Er dette rigtigt betyder det formentlig, at en del iPhone tilbehør bliver ubrugeligt med den nye model.
- Får den nye iPhone kun et 8-pins stik?
Rygterne går på, at den kommende iPhone vil blive præsenteret for offentligheden den 12. september. Apple har dog endnu ikke meldt noget ud officielt.
Læs også:
- Apples Smart Cover bliver måske endnu smartere

Modtag nyhedsbrev

(2)



