Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nyt Samsung tilbehør på vej

Nyt Samsung tilbehør på vej

Samsung har allerede lanceret flere slags smarte ure og andet tilbehør, men koreanerne er ikke færdige endnu

Det ser ud til, at Samsung virkelig satser på de såkaldte 'wearables' der er tilbehør til en smartphone, man kan have på, eksempelvis et armbånd, der holder øje med brugerens fysiske aktivitet. Samsung lancerede flere ved MWC, og et nyt fitnessarmbånd er på vej.

SamMobile har fået fat på nogle slides, der skal reklamere for den såkaldte 'Activity Tracker', der muligvis kan få navnet 'S-Band', når det kommer i handlen. Sidste år arbejdede Samsung nemlig på et såkaldt 'S-Band', som aldrig nåede butikkernes hylder.

Læs også: Samsung overtager herredømmet i Androidgalaksen

Den nye 'Activity Tracker' er meget simpel i sit design, og indeholder ting som skridttæller og en søvneffektivitetsmåler, ligesom der også er en alarm, hvis forbindelsen til brugerens smartphone bliver afbrudt, hvis man eksempelvis er ved at glemme telefonen.

Armbåndet vil også have mulighed for simpel visning af ting som indkomne opkald og alarmer, så man kan tjekke dem på løbeturen uden at skulle have telefonen op af lommen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies