Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nyt teleselskab baner vejen for simpelthed

Nyt teleselskab baner vejen for simpelthed

Et nyt mobil-selskab har fjernet alle gebyrer og ekstra-omkostninger, og satser på priser, der er alt inklusiv.

Nu er der godt nyt for forbrugere, der er faret vild i junglen af opkaldsafgifter, minutpriser, bindingsperioder, SMS- og MMS-priser - for slet ikke at tale om prisen på data.

Et nyt teleselskab gør det nemt og overskueligt at vælge et abonnement, hvor alt er inklusiv. Hos Sonomio er det eneste du skal gøre at vælge en pakke og eventuelt en datapakke, der passer til dit forbrug.

Vil genoprette tilliden

Det er Tage Rasmussen, der i sin tid var med til at stifte Sonofon, der i dag hedder Telenor, der blandt andet står bag det nye selskab.

Filosofien er, at gøre abonnementerne mere gennemskuelige.

-"Vi vil gerne rydde op i den jungle af gebyrer og afgifter, der præger den danske telebranche i en grad, så den danske forbrugers tillid til telebranchen er lavere end den er til en brugtvognsforhandler", siger Tage Rasmussen, der er salgschef i Sonomio, til Politiken.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Malte 04-11-2010 07:39:35

Lad os se:

Hos Onfone koster 0.5Gb data 50 kroner og jeg betaler 35 øre pr. minut plus 35 øre opkaldsafgift (sms'er og mms'er næsten aldrig). Ja, jeg har takket nej til den nye prisstruktur hos Onfone (50 øre uden opk. afg.).

(128-50)/60 minutter = 1.30 pr. minut! Så foretrækker jeg Onfones datatrappe.

0 0
Bepper 03-11-2010 17:05:40

Jeg var lige inde og kigge på deres hjemmeside. De har opsat deres priser i nogle fine bokse, og mere er der ikke i det. Der er stadig en del at vælge imellem/tage stilling til, så mere simpelt end andre mobilselskaber forekommer det ikke.

Mit eksempel: 400 kr. om måneden for ALT. Det havde været et simpelt koncept!

0 0
Jon Hedemann 03-11-2010 11:27:07

"simpelthed"... ?? Ordet eksisterer ikke på dansk... Prøv med "Nyt mobilselskab baner vejen for brugervenlighed".

0 0
Daniel 03-11-2010 15:18:22

Eller måske bare simpelhed. Uden t.

0 0
Jon Hedemann 03-11-2010 16:04:10

Nej, det er i det hele taget ikke et velvalgt ord i denne sammenhæng. Her handler det om, at det skal være nemt for brugeren, så man bør enten anvende begrebet "brugervenlighed".

0 0
Christian Collet 03-11-2010 19:37:22

Man kunne bruge simplicitet eller måske endda enkelhed (var lige ved at føje et "t" midt i enkelhed...)

Og når vi nu er i gang med pedanteri, så når man bruger et enten, skal man vel også have et "eller ..." med, Jon?

0 0
Jon Hedemann 03-11-2010 20:58:32

... enten "brugervenlighed" eller "enkelhed". Ordet "simplicitet" eksisterer HELLER IKKE på dansk...

0 0
Christian Collet 04-11-2010 09:13:27

Jo, det vil jeg nu sige det gør. Jeg kan i hvert slå det op i bla. Politikens Retskrivningsordbog.
Og for nu at rette lidt på dig, så vil jeg mene at brugervenlighed ikke er det rette ord i denne sammenhæng, snarere gennemskuelighed. Det skal jo være nemt for brugeren, ikke at bruge hjemmesiden (for "sitet" findes vel heller ikke på dansk), men at se hvad man egentlig skal betale for på sin telefonregning.

0 0
jonasbh 03-11-2010 10:49:49

Det er virkelig dårlig journalistik. Ikke kun mobilsiden.dk, men også en række andre IT-medier og Politiken har kørt denne historie.

Sonomio er rigtig nok et nyt selskab, men de tilbyder et produkt, som en række andre har tilbudt igennem et stykke tid - Onfone, M1 og senest CallMe.

I har selv lige skrevet om det: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/pow-call-me-skyder-priserne-laengere-ned,lid.13115/

Den eneste forskel er, at Sonomio er lidt dyrere, så er der ikke "godt nyt til forbrugerne", der er mere af det samme til dyrere pris.

Det er gratis reklame til Sonomio!

0 0
Christian 03-11-2010 10:00:09

Kan da godt forstå de kan "spare" de gebyr væk med de priser de har..!!? Det er jo til grin.. 128 kr for 1 times tale og 0.5 gb date incl fri sms/mms..
Callme: 6 timers tale, 2 gb date, fri sms/mms og et betalings gebyr på 6.50 kr = ca 125,5 kr

Hvor længe men Sonomio får lov og overleve på markede med de priser..?

0 0
03-11-2010 12:52:02

Her komme et lille regnestykke:
Hos 3 med mit nuværende abonnement får jeg:
20gb dataforbrug(på en langt hurtigere forbindelse end den Sonomio tilbyder)(herefter stadigt frit forbrug, men med nedsat hastighed)
5 timers fri taletid (og fri sms)(herefter 0.60 kr/min)
Det koster 399kr(599 de første 6 måneder hvis der følger en mobil med i købet)

Hos Sonomio koster:
15gb 299kr(herefter 0,5kr/mb, her kunne der gemme sig en grim overraskelse)
5 timers taletid 169(herefter 0.69kr/min)
altså ca. 470kr.

Hos Somonio fremstilles følgende næsten som et tilbud:
Smartphone pakke 5 timers taletid og 0,5gb forbrug. Det er ti musikvideoer i god kvalitet fra youtube eller en times podcast fra DR. Det er jo ikke specielt smart Somonio.

Så ja det er dyrt, virkeligt dyrt, grotesk dyrt og med mulighed for at komme af med langt flere penge end ventet hvis vælger den smartphone pakke i den tro at den er optimal til smartphones.

0 0
Lars Holmgaard 03-11-2010 09:32:07

Hej - Navnet er så SONOMIO og ikke Sonomiro ;)

0 0

Om brug af cookies