Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Office til iPad nu billigere med nyt “Office 365 Personal” abonnement

Office til iPad nu billigere med nyt “Office 365 Personal” abonnement

Efter en flot start for lanceringen af Office til iPad, har techgiganten nu lavet et mere prisvenligt abonnement til kunderne.

Det kommer sig nok ikke som den store nyhed, at Office til iPad er klar, da den populære produktivitetspakke fra techgiganten Microsoft har været længe ventet af iPad fans verden over. 

Danske eTilbudsavis presser Microsoft nye Office apps

En uge efter lanceringen kunne vi desuden konstatere, at Office til iPad er downloadet 12 millioner gange. Det stopper dog ikke der, for Microsoft har netop lanceret en billigere version af deres betalingsabonnement, som deres nye apps kræver for at virke fuldt ud. Det skriver AppleInsider.

Tidligere har billigste løsning været 79 kr./md. for Microsoft Office 365, men den nye “Office 365 Personal” koster kun 54,99 kr./md. Abonnementet giver adgang for én computer til komplette installerede Office-programmer, samt én tablet (heriblandt Apples iPad). Smartphones har naturligvis fri adgang som tidligere, og de 20GB ekstra plads til OneDrive og gratis minutter til Skype bibeholdes. 

Apple får bid af Office-kagen

Abonnementet kan købes via Microsofts hjemmeside her, eller direkte fra de lancerede Office apps på iPad. Ved sidstnævnte løsning får Apple 30 procent af indtægten, så mon ikke Tim Cook & Co. er glade for, at prisen nu er nedsat, så flere kunder henter de nye apps.

Kilde: AppleInsider

 
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies