Rapport slår fast: Derfor brød Note 7 ud i brand

En intern rapport peger på hvilke komponenter der forårsagede hele Samsung Galaxy Note 7 miseren.

Rapport slår fast: Derfor brød Note 7 ud i brand

Da Samsung præsenterede Note 7, var ambitionerne tårnhøje. Producentens ultimative Note-flagskib gjorde et globalt comeback og høstede stor ros hos både anmeldere og de første brugere.

Men så kom meldingerne om spontan røg og brandudvikling fra mobilen.

Det resulterede i en milliard-skandale for selskabet, efter ikke bare en, men to runder tilbagekaldelser.

For Samsung har efteråret derfor stået på damage control, og en kulegravning af, hvad der egentligt kreerede brandfaren i mobilen. Denne interne undersøgelse vil ifølge nyhedsbureauet Reuters offentliggøres den 23. februar.

Se også:  Avis: Samsungs Note 7-afklaring kommer denne måned

Det var batteriets skyld

Forud for rapportens offentliggørelse, bryder en fortrolig kilde tæt på Samsung-undersøgelsen tavsheden. Til Reuters fortæller kilden, at det var en bestemt komponent der fejlede: batteriet.

Det stemmer overens med, hvad Samsung selv identificerede som årsagen til problemerne og det der i sin tid fik selskabet til at iværksætte den første runde tilbagekaldelser. Det validerer samtidig andre eksperters udtalelser som overvejende har peget på batteriet som synderen.

Den anden, ’fejlrettede’ variant blev dog leveret med batterier fra en anden underleverandør.

Når Samsung-rapporten udgives den kommende uge, vil den sydkoreanske tech-gigant for at genvinde noget af den tabte tillid fra både forbrugere og investorer.

Netop forbrugertilliden kan vise sig at være essentiel forud for forårets store lancering af topmobilerne Galaxy S8 og S8 Plus.

Læs også:  Eks-Apple-designer: Pladsmangel skyld i Galaxy Note 7-fiasko