Rygte: Oppo Find 9 får verdens hurtigste opladning

Oppo præsenterede verdens hurtigste opladning fra 0-100 % på kun 15 minutter tilbage til februar. Nu ventes Oppo Find 9 at være først med teknologien.

Rygte: Oppo Find 9 får verdens hurtigste opladning

I takt med at smartphones bruges til flere og flere ting, stiger batteriforbruget naturligvis også. Derfor får smartphones også konstant større og større batterier, som dog gør ladetiden længere.

Der er derfor også sket en enorm udvikling i teknologier til at lade smartphones lynhurtigt op, hvor den kinesiske producent, Oppo, har været særligt fremtrædende med den såkaldte VOOC-teknologi i blandt andet Oppo Find 7, Oppo N3, Oppo R7 og Oppo F1 Plus.

Læs også: Oppo lancerer verdens hurtigste opladning af smartphones

Oppo har hidtil formået at oplade smartphonen Oppo Find 7a fra 0-75 % på 35 minutter, men den rekord slår producenten formentligt snart med længder. Det rygtes nemlig, at den kommende Oppo Find 9 bliver udstyret med den såkaldte Super VOOC Flash Charge-teknologi, som blev præsenteret ved Mobile World Congress i februar måned.

Med den nye teknologi kan Oppo lade et batteri på 2.500 mAh op på kun 15 minutter. Til sammenligning tager det Samsung Galaxy S7 med det lidt større 3.000 mAh batteri 90 minutter at lade op fra 0-100 %, hvilket i forvejen er ret hurtigt.

Ifølge et lækket billede fra hjemmesiden GizChina vil den nye teknologi være 5 gange hurtigere end traditionel opladning, så du vil med blot få minutters opladning have strøm til resten af dagen.

Læs også: Oplad både iPhones og Android-smartphones med nyt kabel

Det er som bekendt kun på rygtestadiet, at den kommende Oppo Find 9 får den nye teknologi, men at vurdere ud fra Oppos fremtidsudsigter for Super VOOC Flash Charge, er det bestemt ikke usandsynligt. For tre måneder siden lød det nemlig, at teknologien vil blive brugt i kommerciel sammenhæng ”i en nær fremtid”.

Det kan altså meget vel være juni måned, hvor Oppo Find 9 ventes at blive en realitet.

Historien følges op

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden gik et skridt videre. 17/5/2016 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med fortællingen om Google I/O 2016: Dette kan du forvente i morgen – Læs fortsættelsen her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Smartphone..