Sådan følger du med i Googles store event i aften

Googles store årlige event, I/O, begynder om ganske få timer. Se her, hvordan du kan følge med hjemme fra stuen.

Sådan følger du med i Googles store event i aften

Google åbner i aften klokken 18:30 op for dørene til sin årlige I/O-event, hvor der – efter de mange rygter at vurdere – er store nyheder i vente til især Android-styresystemet.

Læs også: Google I/O 2015: Dette kan du forvente til eventen

Da eventen foregår på den anden side af kloden og kun er for inviterede, sørger Google traditionen tro for at livestreame de vigtigste sessioner i løbet af den to dage lange event. Du går altså ikke glip af noget som helst, selv om du ikke har fundet vej dertil.

Googles livestreams af evnten bliver sendt på YouTube-kanalen, Google Developers, hvor der efter den første keynote med de største nyheder vil sendes fra flere scener samtidig. Alternativt kan du besøge den officielle Google I/O-hjemmeside, hvor der fremgår et overskueligt og godt forklarende program for de næste to aftener dansk tid.

Læs også: Android “M” vises frem til årets Google I/O-event

De sessioner fra Google I/O, der bliver livestreamet, kan alle findes i denne oversigt. Det drejer sig om i alt 5 sessioner i aften og hele 21 i morgen aften.

Ud over de sædvanlige livestreams lægger Google også billeder ud fra scenerne direkte på denne side, så du på en lidt alternativ måde kan følge med i, hvad der sker af spændende ting.

Mobilsiden dækker eventen

Mobilsiden vil selvfølgelig følge eventen tæt og bringe alle de store nyheder så snart de er ude.

Du kan altså roligt vælge at følge vores dækning over de kommende to dage, hvis ikke tiden eller lysten er til de ofte lange sessioner fra scenen.

Direkte livestream fra Google I/O:

Nedenfor kan du på en live-side fra Googles event følge med i de livestreams, der bliver sendt fra keynotens begyndelse klokken 18:30.