Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sådan klarer du strømsvigt - med strøm på mobilen

Sådan klarer du strømsvigt - med strøm på mobilen

TIP: Borgerne i New York har netop oplevet et længere varende strømsvigt efter orkanen Sandy – men hvad med mobilen?

Smartphones er smarte – når der er batteri på dem. Men de kan ikke bruges til noget ligeså snart der ikke er noget batteri på dem. Dette måtte flere tusinde amerikanere sande efter orkanen Sandys hærgen på den amerikanske østkyst, som samles i kø, for at få ladet deres mobiltelefoner op efterfølgende.

Men kan man selv gøre noget for, at forblive i kontakt med omverdenen når strømmen er væk? Eller i hvert fald forlænge tiden man har strøm til smartphonen?

Dr.dk har samlet et par gode råd til, hvordan du kan have lidt ekstra strøm ved hånden eller indstille din smartphone, så batteriet holder lidt længere end normalt.

Ekstra batterier

Der kan indkøbes ekstra batterier til din telefon, som dog så skal huske at være opladet da det ellers ikke hjælper. Der kan også indkøbes en oplader, som passer til bilens cigarrettænder, dermed kan man bruge bilens batteri til at lade op med.

Det er også muligt at købe eksterne batterier, som bruger solenergi til at lade op med.

Ligesom det også er muligt, at købe eksterne mobilopladere. Som kan oplade telefonen 1-2 gange på en opladning.

Brug din bærbare computer

Du kan også benytte din bærbare computer til, at lade mobiltelefonen op med via USB-stikket, som følger med til de fleste smartphones i dag.

WiFi sluger strøm

WiFi og applikationer er blandt det mest strøm-krævende på en smartphone. Der er nogen applikationer, som hele tiden kører i baggrunden og din telefon søger måske hele tiden efter WiFi-netværk, som den kan koble sig på. Derfor er det altid en god ting, at slå WiFi fra og lukke alle applikationer HELT ned, hvis du skal have mest muligt batteri på din smartphone.

Strømbesparende applikation

Det er dog ikke alle applikationer, som sluger al din strøm, der findes også applikationer der hjælper dig med at spare på strømmen. Du kan eksempelvis bruge applikationen ”Carat”, fra Google Play Store, til at se hvilke applikationer der bruger din strøm.


Læs også:
 - Fem tips der holder mobilbatteriet i form
 - 5 tips til mere batteritid på Android-mobilen

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Katron 03-11-2012 10:58:06

Man kan måske gå "all in", og simpelthen slukke mobilen, når man ikke bruger den.
Mobilnettet var alligevel så hårdt belastet, at man hverken kunne ringe til eller fra sin mobil.

0 0

Om brug af cookies