Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung arbejder på tværs af enheder med 'Flow'

Samsung arbejder på tværs af enheder med 'Flow'

Det skal være lettere at skifte fra en enhed til en anden uden at afbryde det man er i gang med

Lige meget hvor man er, så kan man få sine notifikationer. Billede: Androidcentral.com
Lige meget hvor man er, så kan man få sine notifikationer. Billede: Androidcentral.com

Når du sidder på arbejdet og arbejder på et regneark, så skal du kunne tage den med på mobilen eller tabletten i toget for at finpudse det. Når du møder op til mødet, skal du kunne kaste regnearket op på tv-skærmen i mødelokalet. Det er en del af tanken bag Samsungs nye tiltag 'Flow'.

Læs også: 6 fantastiske ting din smartphone kan

Samsung har lige nu en udviklerkonference, og her er funktionen blevet vist frem. Koreanerne har også allerede lavet en simpel grænseflade for Flow, og det skulle virke med de fleste Android-apps. Det er dog kun til Samsung-enheder.

Ja, det lyder som Apples Kontinuitet. Det gør ikke ideen dårlig, og Samsung har 3 hovedpunkter, som skal udgøre kernen af Flow.

De tre hovedpunkter i Flow

Det første er 'Transfer'. Det giver lidt sig selv, hvad det går ud på, men kort fortalt så er det, at man let og uden for mange tryk skal kunne flytte indhold fra en skærm til en anden.

Det andet fokuspunkt er 'Defer', som på dansk betyder at udskyde eller udsætte. Det er denne del, der er beskrevet i artiklens første afsnit. At kunne sætte noget på pause, for eksempel når man skal ind og ud af toget, og så fortsætte på en anden eller den samme enhed.

Læs også: Apple klar med iOS 8.1 i dag- se de nye funktioner

Det tredje punkt er 'Notify', som skal sikre, at man ikke misser noget vigtigt. Har man eksempelvis sin telefon liggende til opladning i køkkenet, mens man ser fjernsyn i stuen, så kan man på fjernsynet få en notifikation om, at der er nogen, der ringer.

Herunder er Samsungs præsentationsvideo.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Morten 13-11-2014 11:46:21

Og det er her problemet er med Android .... nu laver Samsung sin løsning, skal LG så lave sin løsning - og hvad med OnePlusOne, skal du også lave deres egen løsning .. og hvad med alle de andre?

6 1
Peter Lyck 13-11-2014 14:31:52

Samsung har en fordel over de fleste(ikke alle) andre mobilproducenter, de producerer også mange af de produkter(hardware) som man må forvente flow kommer til at virke sammen med. Den fordel har Apple eksempelvis ikke.

Ikke desto mindre har du ret i at det er noget. Det er ligesom Apple Pay, det findes kun til iprodukter, så chancen for at det bliver en stor succes er væsentligt mindre.

2 4
13-11-2014 11:57:53

Sådan er det når der er mange forskellige OEM's. Android er jo mange forskellige producenter, og så længe google ikke laver det, så må de jo selv i gang.

1 4

Om brug af cookies