Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung: Årsag til Galaxy Note 7-skandale offentliggøres snart

Samsung: Årsag til Galaxy Note 7-skandale offentliggøres snart

Hvorfor gik så mange Galaxy Note 7-mobiler op i flammer? Det vil Samsung fortælle inden udgangen af året efter flere måneders undersøgelser fortælle.

Foto: Itworld.co.kr

Der er så småt ved at blive lagt låg på dette års store mareridt for Samsung, hvor en af de mest spektakulære tilbagekaldelser af forbrugerelektronik i længere tid har fundet sted. Ud af den blå luft kortsluttede batteriet nemlig i et stort antal Note 7-telefoner, hvorefter de gik op i røg.

Siden Samsungs anden tilbagekaldelse af telefonen tilbage i oktober måned har den sydkoreanske producent ikke givet en officiel forklaring på, hvad der er årsag til de mange problemer, der har kostet Samsung dyrt.

Læs også: Samsung: Ombyt Note 7 og få en Galaxy S8 eller Note 8

Nu lyder det dog fra kilder, at Samsung inden årets udgang vil komme med en forklaring på, hvorfor det gik så galt med Note 7, som det gjorde. Det skriver det sydkoreanske finansmedie The Investor. Den 11. november indledte producenten nemlig endnu et forsøg på at finde frem til årsagen, lyder det.

Wall Street Journal kunne i sidste måned berette om, at Samsung skubbede al arbejde til siden i to uger for at lokalisere fejlen i Note 7, men det var tilsyneladende ikke nok. Problemet skulle efter sigende have været at genskabe de forhold, der har været til stede ved Note 7-smartphones, der er brudt i brand.

Læs også: Opdatering gør Samsung Galaxy Note 7 ubrugelig i Europa

De seneste oplysninger peger dog på, at Samsung langt om længe er kommet frem til en konklusion. Her vil det vise sig, om årsagen så er den, som Samsung i forbindelse med den første tilbagekaldelse antagede.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies