Samsung Galaxy S6 kan blive radikalt anderledes

Det er meget tidligt i udviklingen, men der kan være noget helt anderledes i vente, når Samsung Galaxy S6 kommer

Samsung Galaxy S6 kan blive radikalt anderledes

Det næste flagskib fra Samsung vil blive Samsung Galaxy S6, det er næsten helt sikkert. Samsungs Galaxy S-linje kan dog se frem til at få en ordentlig overhaling, hvis man skal tro de seneste forlydender inde fra Samsung.

Læs også: Samsung Galaxy S5 måske med Android Lollipop i år

Kilder fortæller til SamMobile.com, at Samsung Galaxy S6 lige nu går under kodenavnet ‘Project Zero’. Tidligere har Samsungs flagskibe fået navn efter et bogstav. Eksempelvis hed de to nyeste topmodeller, Galaxy S5 og Galaxy Note 4, mens der blev arbejdet på dem Project K og Project T.

Det tyder på, at der bliver startet forfra med Samsungs Galaxy S-linje, og det er også hvad de samme kilder fortæller til SamMobile.

Læs også: Samsung lancerer to metalmobiler: Galaxy A3 og A5

Samsung har begyndt udviklingen af Samsung Galaxy S6 helt fra bunden uden at kigge på de forrige modeller – og så er det ikke til at sige, hvor telefonen ender.

Koreanerne har startet en ny linje af smartphones med Samsung Galaxy Alpha, som fik rigtig fine ord med på vejen, men om Galaxy S6 også ender med metal og lignende linjer, det er ikke til at sige.

Redaktionen har mere til sagen

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 17/10/2014 gik vi videre med en ny vinkel på Samsung Galaxy Note Edge kommer til Danmark – Læs den her. Få også seneste nyt i sagen her.