Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy S7: Tæt på 25 millioner solgte enheder

Samsung Galaxy S7: Tæt på 25 millioner solgte enheder

Salget af Galaxy S7 går fantastisk godt for Samsung, der inden juli måned kan notere sig 25 millioner solgte mobiler.

Samsung Galaxy S7 er blevet en stor succes
Samsung Galaxy S7 er blevet en stor succes
Foto: Samsung.com

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Samsung kom med deres nyeste flagskibstelefoner, Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge. De har på denne korte tid vist sig at blive en stor succes på verdensplan og er spået til at klare sig endnu bedre end sine forgængere i S6-serien.

Salget af de to telefoner er gået strygende, og Samsung er sat til at runde 25 millioner solgte S7-enheder inden måneden er omme.

Flere observatører af koreansk industri mener, ifølge Yonhap News, at det primært er grundet Samsungs aggressive markedsføring, deres strategiske lanceringstidspunkt og vigtigst af alt - telefonernes solide kvalitet.

Læs også: Samsung lancerer hårdfør Galaxy S7 active

Selvom der ikke er tale om den største opgradering fra Galaxy S6 til S7, har Samsung alligevel ramt nogle af de punkter, som forbrugerne prioriterer højt. De nye telefoner er blevet vandafvisende, har fået en klart forbedret batteritid og kameraet er blevet væsentligt forbedret.

Telefonerne, der blev lanceret i starten af året under sloganet "beyond the limits of today's technology”, ramte samtidigt et godt tidspunkt uden for meget konkurrence fra de andre store producenter. Eksempelvis havde Apples iPhone 6 været på markedet i et halv års tid, da S7 blev præsenteret, og først et par uger efter udkom LG’s G5.

Læs også: Tidlig lancering af Samsung Galaxy S7 giver stigende overskud

Samsung kan derfor roligt betegne deres nyeste Galaxy enheder som en succes, og selvom salget stadig går glimrende, varer det nok ikke længe, før vi får ser et nyt medlem af Galaxy-familien.

Det forventes nemlig, at vi i løbet af August måned vil blive introduceret til den nyeste model af Galaxy Note, som Samsung satser stærkt på vil tage kegler i anden halvdel af året.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies