Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung lancerer det ultimative 256GB micro-SD kort

Samsung lancerer det ultimative 256GB micro-SD kort

Aldrig mere pladsmangel: Samsung 256GB EVO+ giver din mobil både masser af plads og masser af fart. Prisen er derefter.

Foto: Samsung

Kunne du tænke dig at have hele musiksamlingen, timevis af 4K-video, eller hele Wikipedia gemt på mobilen skal du have godt med plads på din smartphone.

Med Samsungs nyeste EVO+ micro-SD kort kan du dog glemme alt om pladsmangel, Cloud-lager og oprydning i filer, for her får du 256GB at råde over.

Det svarer til en kvart terabyte, hvilket kan rumme op 12-timers 4K-video, 5 gange Wikipedia eller 33.000 musiknumre.

I modsætning til de fleste mikrokort med kæmpelager er EVO+ kortet samtidig både hurtigere og mere driftssikker. EVO+ 256GB kortet kan nemlig mønstre læse og skrivehastigheder på henholdsvis 95 og 90 MB/sekund, mens det understøtter markedets pt. hurtigste UHS-3 standard. Med kortet følger 10 års garanti.

Se også: Samsung: Derfor forsvandt microSD i Galaxy S6 og kom igen i Galaxy S7

Virker ikke med alle smartphones

Det er ikke alle smartphones der vil understøtte det nye Samsung kort. Det kræver i sagens natur, at din mobil har en kortlæser indbygget, og at den understøtter SDXC-standarden. Alle smartphones der er oplyst til at understøtte 64GB eller mere, bør virke sammen med 256GB EVO+ kortet.

Kører din mobil Android 6.0 eller nyere, kan du slå den indbyggede lagerplads sammen med EVO+ kortet og dermed – hvis din mobil understøtter funktionen.

Samsung 256GB EVO Plus kortet vil få global debut i juni til vejledende 249 amerikanske dollars, svarende til omkring 1.630 kroner før moms og afgifter.

Læs også: Lagerplads og microSD kan ikke slås sammen i Galaxy S7 og LG G5

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies