Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung prøver kræfter med nyt smartphone-styresystem i år

Samsung prøver kræfter med nyt smartphone-styresystem i år

Samsung ønsker at øge diversiteten indenfor operativsystemer. I år vil de udsende en til flere mobiler med det Linux-baserede Tizen styresystem.

Samsung har bekræftet at de i indeværende år, vil lancere en til flere telefoner med det nye Linux-baserede styresystem Tizen. Det er ellers længe siden vi har hørt om Tizen, der rejste sig i støvet af MeeGo.

I en mail til Businessweek, forklarer Samsung, at de ønsker at frigive nye konkurrencedygtige Tizen-enheder, og vil fortsætte med at udvide produktlinien afhængig af markedsforholdene.

I øjeblikket har Samsungs mest populære enheder Android som styresystem, men udmeldingen kan klart tolkes som at Samsung ønsker at gøre sig mere fri af Google tøjler.

En hård kamp forude

Selvom Tizen er bakket op af flere meget store spillere, heriblandt Samsung, Intel, Orange og Vodafone, så er der ingen nem vej til success i dette marked.

Der skal kæmpes imod giganter som Google, Apple og Microsoft og vi har netop også fortalt at Ubuntu lancerer et operativsystem til smartphones.

- Se Ubuntu styresystemet i aktion

Med Samsung i ryggen kan Tizen få adgang til et stort marked hurtigt, denne fordel kan bestemt ikke negligeres.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies