Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsungs gæld til Apple uændret efter juryens genovervejelse

Samsungs gæld til Apple uændret efter juryens genovervejelse

Efter at juryen, på Apples opfordring, har genovervejet domsafsigelsen til Samsung forbliver det endelige beløb uændret.

I søndags kunne du på Mobilsiden.dk læse om afgørelsen i Apple og Samsungs seneste retssag om patentstridigheder. Her kunne vi blandt andet fortælle, at Samsung blev idømt at betale Apple knap 120 millioner dollars. Vi fortalte desuden også, at Apple bad juryen genoverveje afgørelsen, da der efter sigende manglende domsafsigelse mod et af Samsungs produkter, som altså var med som bevismateriale. 

Mandag fik juryen igen mulighed for at slå hovederne sammen og altså genoverveje skadernes værd. Snakken tog et par timer, og inkluderede både forhøjelser og nedsættelser af diverse beløb. I sidste ende forbliver det endelige beløb altså tæt på de 120 millioner dollars som først tildelt. Det skriver Recode.

Apple og Samsung tabte markedsandele i årets første kvartal

Som tidligere nævnt, så har dommen ikke sikret Apple det ønskede og svimlende beløb på 2 milliarder dollars. Samsung er ikke tilfredse med dommen, men har alligevel udvist glæde over, at retten har afvist Apples høje krav. 

Det forventes at begge techgiganter vil appelere forskellige aspekter af sagen, og naturligvis domsafsigelsen i sig selv. Vi skal derfor ikke forvente, at sagen definitivt er afsluttet.

Kilde: Recode

 
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies