Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Større Samsung Galaxy S6 Plus lækket på billeder

Større Samsung Galaxy S6 Plus lækket på billeder

Samsung arbejder på en variant af Galaxy S6 med navnet Plus, der er endnu større end den normale. Se de første to billeder her.

Forskellen på den lækkede Samsung Galaxy S6 Plus er svær, hvis ikke umulig, at spore.
Forskellen på den lækkede Samsung Galaxy S6 Plus er svær, hvis ikke umulig, at spore.

Der er fra producenternes side gået sport i at lave Plus-versioner af topmodellerne. Nu ser det ud til, at Samsung hopper med på vognen med større Plus-smartphones.

Lækkede billeder af en Samsung Galaxy S6 Plus er nemlig dukket op. Det er den populære YouTube-bruger, Marques Brownlee, eller MKBHD, der afslører de første billeder af den større telefon i en ny video.

Læs også: Samsungs Iron Man-smartphone officielt lanceret

Det første billede fra MKBHD viser det samme velkendte design fra den normale Galaxy S6 Edge med en fuldstændig identisk placering af knapper, kamera, logo og et design, der ikke er til at skelne det mindste fra den normale storsælger fra Samsung. Faktisk er det lige før, man blot må tage hans ord for, at det rent faktisk er en større udgave.

Der følger derefter et billede af Plus-varianten set bagfra uden nogle tildækkede områder. Igen er der ingen umiddelbare forskelle at spore fra den nye Galaxy S6 (Edge) Plus og den, du lige nu kan finde i butikshylderne.

Knap så kraftig hardware som lillebroren

Det er der til gengæld indeni, hvor der er foretaget ændringer af hardwaren ifølge de foreløbige rygter. Samsungs anmelderroste og særdeles kraftige Exynos-processor, der giver konkurrenterne bank, er udskiftet til fordel for en Snapdragon 808-processor fra Qualcomm. Den består af 6 kerner, som også sidder i den nyligt lancerede LG G4 og gemmer ikke på nær så mange kræfter som den mindre Galaxy S6.

Læs også: Samsung Galaxy S6 runder 10 mio. solgte eksemplarer

Besværet med at tyde størrelsesforskellen på billederne skyldes formentlig, at der kun er tale om en skærm, der omkring 0,3” til 0,4” større – altså 5,4” eller 5,5”, som stadig er af AMOLED-typen.

Af lagerplads vil der sidde 32 GB intern plads, som er det samme som den mindste variant af Galaxy S6. De to kameraer forbliver ifølge rygtet uændrede, hvilket vil sige, at der sidder 16 MP bagpå og 5 MP foran.

Der er normalt tradition for, at en Plus-udgave er en bedre udgave af en normal variant, men det ser altså ikke umiddelbart ud til at være tilfældet med Samsung. Hvad planen helt præcist er med den, vil vise sig, når den forventes at blive lanceret ved IFA-messen i Berlin til september.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies