Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Størst indtægt i App Store trods flest downloads i Google Play

Størst indtægt i App Store trods flest downloads i Google Play

Der downloades dobbelt så mange Android-apps i Google Play i forhold til Apples App Store til iOS, men det er alligevel iOS-apps, der indtjener flest penge.

Foto: Mobilsiden.dk

Der er stor forskel på brugernes adfærd i de to største økosystemer til smartphones og tablets: Google Play-butikken og Apple App Store.

Det understreges endnu en gang i en årsrapport fra den store analysevirksomhed App Annie, der specialiserer sig i at monitorere apps og data fra alle de store app-butikker som Google Play, App Store, Windows Store og Amazon Appstore.

En lille del af rapporten bruges på at vise den store forskel, der fortsat er mellem Google Play og App Store. Google Play vokser nemlig eksplosivt år for år - i hvert fald når det gælder antallet af apps, som brugerne downloader.

Læs også: Her er de 10 mest populære apps i 2015

Ifølge App Annie blev der i 2015 downloadet dobbelt så mange (100 %) apps fra Google Play i forhold til App Store. Til sammenligning lød tallet ”kun” på 60 % så mange downloads i 2014, og i 2013 lå de to app-butikker næsten på samme niveau i antal downloadede apps.

Den store vækst i Google Play skyldes primært udviklingsmarkeder som Brasilien, Indien, Indonesien, Tyrkiet og Mexico, som også er medvirkende til Androids høje markedsandel på over 80 %.

I 2015 blev der downloadet dobbelt så mange apps fra Google Play som i App Store.
I 2015 blev der downloadet dobbelt så mange apps fra Google Play som i App Store.
Foto: Appannie.com

På trods af, at der downloades dobbelt så mange Android-apps som iOS-apps, er det alligevel iOS-udviklerne, der tjener langt flest penge på salget af apps.

I 2014 blev der i App Store tjent 70 % mere ind end i Google Play. Forskellen er i 2015 øget med yderligere 5 procentpoint til 75 % på trods af Google Plays fortsatte vækst.

Læs også: Apples App Store runder 1,5 mio. apps

En af de konklusioner, der kan drages af disse tal, må altså være, at iOS-brugere er meget mere flittige med pengepungen og tjener flere penge ind til udviklerne, selv om deres apps når ud til væsentligt færre brugere på verdensplan og downloades færre gange i forhold til Android-apps i Google Play.

På trods af det halve antal downloads er det udviklere i App Store, der indkasserer flest penge.
På trods af det halve antal downloads er det udviklere i App Store, der indkasserer flest penge.
Foto: Appannie.com
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies