Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TAG Heuer allierer sig med Intel, Google om smartwatch

TAG Heuer allierer sig med Intel, Google om smartwatch

Schweizisk finmekanik, Intels teknologi og Googles software skal spille sammen i nyt luksus-smartwatch fra TAG Heuer.

Står det til et nyligt annonceret samarbejde mellem TAG Heuer, Google og Intel skal stil, schweizisk finmekanik og smartfunktioner snart mødes. Det annoncerer TAG Heuer i en pressemeddelelse.

Læs også: Apple Watch prisen ude: Dyr, dyrere, grotesk

TAG Heuer, et af de førende ur-brands i luksusgruppen LVMH, følger dermed Apple i deres nylige entré i det allerfineste smartwatch-selskab, hvor elektronik til flere titusinde kroner skal pryde håndleddet.

Det kommende TAG Heuer ur skal bygge videre på selskabet 155-årige tradition for luksus, men tilføje en sømløs forbindelse til brugerens digitale hverdag. For TAG Heuer er visionen en kulmination af innovation, kreativitet og design fra Silicon Valley i Californien til Watch Valley i La Chaux-de-Fonds i Schweiz.

Se også: Breitling forsøger sig med et smartwatch

Vil ikke genopfinde styresystemet

LVMH-direktør, Jean-Claude Biver, forklarer til BBC hvordan partnerskabet blev til: ”Der er to styresystemer der fører: Apple iOS og Android Wear, det giver ikke mening at genopfinde et nyt til vores produkter. [...] Det er absurd, ja nærmest arrogant, at tro at vi kan udvikle et nyt. Resultatet ville blive en katastrofe”.

Jean-Claude Biver fejer desuden Apple af vejen som samarbejdspartner: ’Vi kunne alliere os med Apple på sigt. Men hvorfor alliere sig med Apple, som selv fremstiller smart-ure? Google bygger ikke smartwatches, så vi vil supplere hinanden’

Selskabet melder ikke noget om hvornår smart-uret vil offentliggøres. Spørgsmålet bliver derfor hvorvidt den næste James Bond vil foretrække at hviske ’OK Google, find me a martini’, eller i stedet spørge Siri om den korteste smutvej til MI6-kontoret.

Se også: Huawei Watch: Første kig på ny smartwach-konge

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies