Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telenor dækker nu metroen - i Ungarn

Telenor dækker nu metroen - i Ungarn

Mens Københavnerne stadigvæk sukker efter 3G dækning i metroen, så er der godt nyt til indbyggerne i Budapest.

Telenors Ungarske afdeling har opgraderet sit netværk i Ungarns hovedstad, Budapest, så nu kan indbyggerne surfe på nettet med DC-HSDPA, hvilket giver op til op til 42 Mbit download hastighed. Det skriver Cellular-news.com

 

Udbygningen af 3G netværket i Budapests metro er en del af et større  moderniserings projekt, som blandt andet betyder, at der er fuld 3G dækning fra Telenor på metroens millennium linje, metro linje 2 og 3 samt flere undergrunds stationer.

 

Hjemme i lille Danmark må kunder hos både Telenor, Telia og TDC stadigvæk kigge langt efter 3G dækning i den Københavnske metro. Metoren i København har sit eget 3G netværk, som teleselskaberne kan leje sig ind på, men indtil videre så er det kun kunder hos teleselskabet 3, der nyder godt at dette netværk.

 

Som vi har skrevet de sidste par dage, så har politikerne sørget for bedre dækning til udkants Danmark. Måske politikerne OGSÅ burde sikre bedre dækning andre steder end i udkants Danmark – Københavns metro kunne være en oplagt kandidat.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies