Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telia politianmeldt for mail-fadæsen med iPhone 4

Telia politianmeldt for mail-fadæsen med iPhone 4

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Telia, der i forbindelse med lanceringen af iPhone 4 udsendte en mail med vildledende priser.

Telias hovedkontor kommer muligvis til at hoste op med endnu flere penge, som kompensation for mail-vildledning.
Telias hovedkontor kommer muligvis til at hoste op med endnu flere penge, som kompensation for mail-vildledning.

Dagen op til lanceringen af Apples iPhone 4 sendte Telia en mail ud til alle dem, der var skrevet på venteliste.

"Så har vi prisen klar på din nye iPhone 4," lød overskriften på mailen.

Men teksten og prisen i mailen var forvirrende og vildledende, og Telia bliver derfor nu politianmeldt, det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelse.

Vildledende tekst

I mailen til kunderne stod blandt andet: "Så kom prisen på din iPhone endelig. 5.595 kroner i alt".

Men prisen var langt fra i alt. Den forudsatte tvært imod, at man allerede var kunde hos Telia, og prisen var derfor kun for telefonen - uden abonnement. Selvom der under prisen i mailen også står teksten: "Pris med Xpress for 16 GB udgave og 99 kroner i udbetaling."

Glattede ud

Telia forsøgte da også at gøre skaden god igen, efter mailen.

En række kunder, der havde købt iPhone 4 ud fra mailen, fik tilbagebetalt prisen for deres abonnement i seks måneder.  Og fik altså reelt iPhone 4 - inklusiv abonnement, til 5.595 kroner, som der stod i mailen.

Telia havde ellers tidligere afvist, at kunderne ville modtage kompensation for de forkerte oplysninger.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Telia er blevet politianmeldt for vildledende reklamer - og faktisk heller ikke første gang, det har omhandlet iPhone.

I januar blev Telia politianmeldt for vildledene priser i en iPhone-reklame, hvor mindsteprisen var forkert beregnet.

Og i august blev Telia tildelt en bøde på 150.000 kroner for vildledning i iPhone-annoncen, og indvilligede i at betale bøden.

Forbrugerombudsmanden anser det for en skærpende omstændighed, at det er sket før.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Paradox 13-10-2010 14:01:51

Når de nu er igang, synes jeg de skulle kigge på Telia´s ågerpriser på mobiltelefoni fra udlandet, eks. Tyrkiet - der er 3 gange dyrere i forhold til andre udbydere.

0 0
13-10-2010 13:10:20

Jeg forstår ikke de bøder, havde de været til en privat person ville de være store, men her er tale om stort selskab som omsætter for mio(måske mia) i Danmark alene.

Jeg vil mene at en passende straf er at de bliver nødt til at overholde deres første tilbud og sælge de iphones til 5.595kr uden abonnement.

Her er hvad der står i aftalevlovens §1:
"Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbudet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane."

Enhver afgørelse, der kun fører til endnu en bøde i hundredetusinde kroners klassen, er til grin bare ikke for forbugerne.

Er der andre end mig der er træt af at firmaer(ikke kun mobil og elektronik firmaer, men også butikker der sjusker med fødevaresikkerheden) gang på gang kan overtræde loven og slippe afsted med bøder som er små set i forhold til firmaerne?

0 0

Om brug af cookies