Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Toshiba klar med seriøs Surface-konkurrent

Toshiba klar med seriøs Surface-konkurrent

CES2015: Toshiba er klar til at udfordre Microsoft Surface Pro 3 om tronen i tablet/laptop-hybrid kampen

I den høje ende af hybridkategorien mellem laptop og tablet har Microsoft rådet stort set enevældigt med Surface Pro 3, men Toshiba er klar til at tage kampen op. Ved CES har Toshiba præsenteret Portege Z20t, som ligner en seriøs kandidat til tronen.

Toshiba Portege Z20t har en 12,5” skærm og vejer 726 gram og måler en tykkelse på 8,9mm. Til sammenligning har Surface Pro 3 en 12” skærm, en vægt på 798 gram og en tykkelse på 9,1mm. De to matcher altså i grove træk hinanden i størrelse og vægt.

Læs også: LG arbejder på Surface-konkurrent

Både Toshiba Portege Z20t og Microsoft Surface Pro 3 skal kunne holde omkring 9 timers batteri ved internet browsing, men Portege Z20t kan nå op til 17,5 timer med tastaturet tilsluttet, og begge har mulighed for en stylus, så der kan tages håndskrevne noter.

I maven på Toshiba Portege Z20t sidder en Intel Core M-processor, og der er konfigurationer med 4GB eller 8GB RAM og 128GB, 256GB eller 512GB lagerplads.

Læs også: Surface Pro 3 anmeldelse - En kærlighedshistorie [TEST]

Skærmen er på FullHD 1920x1080 pixels, hvor Surface Pro 3 når en opløsning på 2160x1440 pixels.

Prisen på Toshiba Portege Z20t starter på 1399 dollars, som er godt 8700 danske kroner, og fortsætter derfra opad med konfigurationen - pennen skal også købes separat.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies