Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Trådløs lader til Nexus 4 lader vente på sig

Trådløs lader til Nexus 4 lader vente på sig

Teleselskabet 3 har netop udsendt en mail til selskabets kunder, der købte Nexus 4 + trådløs lader. Laderen kommer måske inden april.

Google Nexus 4 by LG og trådløs oplader
Google Nexus 4 by LG og trådløs oplader

Google Nexus 4 by LG understøtter trådløs opladning og er selvfølgelig også klar med en oplader selv. Da telefonen kom på markedet kort før jul i Danmark kunne man hos teleselskabet 3 købe Nexus 4 med tilhørende trådløs oplader.

3 har nu udsendt en mail til Nexus 4-køberne, hvor de fortæller de forventer at kunne levere opladeren i slutningen af marts eller starten af april måned.

Kunderne kan dog annullere deres bestilling og få krediteret 350 kroner på den kommende regning, som kompensation.

Mobilsiden.dk har tidligere denne uge skrevet, at Google havde startet salget af deres trådløse oplader i Google Play Store, men teleselskabet 3 må altså vente lidt endnu før de kan levere til deres kunder.


Læs også:
 - Nexus 4 - bare ikke god nok (mobiltest)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies