Trådløs opladning på vej til mobiler med metaldesign

Ny teknologi fra firmaet Qualcomm muliggør trådløs opladning af din smartphone lavet i lækre metaldesigns. Det har hidtil ikke kunne lade sig gøre.

Trådløs opladning på vej til mobiler med metaldesign

Firmaet Qualcomm, som blandt andet producerer mobilprocessorer, har netop offentliggjort i en pressemeddelelse, at man har udviklet en ny teknologi, der gør det muligt at oplade smartphones med bagsider og design fremstillet af metal.

Læs også: Hurtigere trådløs opladning på vej

Et sådan design med metal, som eksempelvis ses i Apples iPhones, HTC One M9 og Samsungs Galaxy A-telefoner, kommer med flere kompromiser. Et af dem er, at trådløs opladning ikke er muligt med metalkonstruktioner – indtil nu.

“At lave en løsning for trådløs opladning med udvendige sider af metal er et markant skridt for at gøre fremskridt for hele industrien. I dag vælger flere og flere producenter at gøre brug af metallegeringer i deres produktdesigns for at give bedre strukturel støtte og, selvfølgelig, æstetik. Qualcomms fremskridt i udviklingen eliminerer en stor forhindring for trådløs strøm og åbner op for den fortsatte indførelse af denne attraktive funktion til en meget bredere vifte af forbrugerelektronik og brugstilfælde,” fortæller administrerende direktør i Qualcomm, Steve Pazol.

Læs også: Nu kan du købe IKEAs møbler med trådløs opladning

Den nye bedrift er opnået ved at bygge videre på Qualcomms eksisterende WiPower-teknologi til trådløs opladning. Hvor et par nøgler eller mønter i din lomme er det maksimale, som kan ligge i nærheden af din mobil uden at forstyrre trådløs opladning med den hidtidige teknologi, er er den nu videreudviklet så meget, at selve bagsiden og designet på din kommende smartphone kan være fremstillet af metal uden at forstyrre opladningen.

Det er gjort muligt ved at opladningen sker under højere frekvenser, og samtidig er Qualcomm stadig i stand til at lade enheder op med op til 22 watt som normalt. Det betyder med andre ord, at Qualcomms nye teknologi som minimum holder samme ladehastigheder eller er hurtigere på trods af de sværere betingelser.

Læs også: WattUp oplader dine enheder på op til fem meters afstand

Hvornår denne nye teknologi bliver implementeret i de kommende smartphones, melder Qualcomm dog intet om i pressemeddelelsen. Du må altså blot væbne dig med tålmodighed, hvis du håber på trådløs opladning i eksempelvis kommende iPhones.

Qualcomm har demonstreret, hvor godt den forbedrede teknologi fungerer i videoen nedenunder, hvor en Samsung Galaxy S5 omsvøbt i et tykt metalcover stadig oplader trådløst helt som normalt.

Historiens videre forløb

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 29/7/2015 blev bolden spillet videre med en artikel der belyste emnet Motorola afslører ny Moto G med kamera i topkvalitet – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Smartphone..