Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ups: OnePlus deler OnePlus 5-rygte på Facebook ved en fejl

Ups: OnePlus deler OnePlus 5-rygte på Facebook ved en fejl

På OnePlus' danske Facebook-side er producenten kommet til at dele en artikel om en lækket OnePlus 5-prototype. Sidenhen er opslaget blevet slettet.

Opslaget på OnePlus' Facebook-side delte en artikel, der afslører en lækket prototype.
Opslaget på OnePlus' Facebook-side delte en artikel, der afslører en lækket prototype.
Foto: Mobilsiden.dk

Hypen om den kommende OnePlus 5-topmodel stiger støt, og nu tager producenten selv del i rygtemøllen.

Mandag middag klokken 13:42 delte OnePlus nemlig et link på den officielle Facebook-side til en historie om en OnePlus 5-prototype, der florerede i sidste uge. Linket består af en artikel på hjemmesiden Androidauthority, som omhandler en angiveligt lækket prototype af topmodellen, hvor der ses et nyt design med et dual-kamera-setup på bagsiden.

Facebook-opslaget var helt præcist delt på OnePlus’ officielle danske Facebook-side, som er koblet sammen med den globale OnePlus-side med over 6 millioner følgere. På Facebook-siden skriver OnePlus i et tidligere opslag, at man har en dansk person til at administrere siden.

Læs også: OnePlus 5 hype: Vælg selv mobilens farve

Og noget kunne tyde på, at vedkommende har begået lidt af en brøler, for tirsdag aften blev opslaget nemlig slettet fra OnePlus' Facebook-side. Noget kunne altså tyde på, at det ikke just var meningen at dele artiklen på siden.

Og alligevel peger noget på det modsatte, for OnePlus har angiveligt kastet kroner og ører i at få spredt netop dette opslag på Facebook, for det var nemlig angivet som 'Sponsoreret' som vist på billedet nedenfor.

Sådan så det nu slettede Facebook-opslag ud i Facebook-appen, hvor opslaget var sponsoreret.
Sådan så det nu slettede Facebook-opslag ud i Facebook-appen, hvor opslaget var sponsoreret.
Foto: Mobilsiden.dk

Hvad tror du? Er OnePlus virkelig kommet til at afsløre OnePlus 5 ved en fejl, eller ligner det en bevidst handling for at drille utålmodige OnePlus-tilhængere med de mange løse rygter, der florerer om topmodellen? Eller kan der måske være en tredje årsag? Giv gerne dit bud i en kommentar nedenfor.

Her ses et fuldt skærmbillede af OnePlus' Facebook-side med det nu slettede opslag.
Her ses et fuldt skærmbillede af OnePlus' Facebook-side med det nu slettede opslag.
Foto: Mobilsiden.dk
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies