Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Velgørenhed med mobilen

Velgørenhed med mobilen

Velgørenhed er vi gode til i Danmark, vidste du, at du faktisk også kan gøre det med din nuværende og din gamle mobil?

Genbrug din gamle mobil. Andre kan få glæde af den.
Genbrug din gamle mobil. Andre kan få glæde af den.

Der findes mange forskellige måder, når det handler om at yde velgørenhed. Der er de helt klassiske indsamlinger til div. foreninger, og så er der det, hvor du stiller dig selv til rådighed. F.eks. er antallet af unge og ældre, der tager frivilligt arbejde i udlandet, ifølge interesseorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke, vokset stødt gennem de senere år.

Her er det ikke et spørgsmål om, at putte i bøtten eller bruge Mobilepay, når det ringer på døren søndag formiddag, men derimod at dedikere en periode af sit liv til at 
gøre noget godt for andre i et andet land.

Læs også: Interessante facts omkring mobiler og genbrug

 

Din mobil kan bruges til velgørenhed

Et af de nyere tiltag på velgørenhedsfronten, omfatter faktisk din mobiltelefon - og nej, det handler ikke om, at Røde Kors eller Amnesty også accepterer donationer via Swipp eller Mobilepay.
Derimod går det ud på, at du ”sælger” dit baggrundsbillede som en slags reklamesøjle, og at de berørte annoncører så donerer penge til en velgørenhedsorganisation på dine vegne.
Det er en ret smart og nytænkende måde, at yde velgørenhed på, og helt sikkert noget, der er et kæmpe potentiale i. App’en er udviklet på Aalborg Universitet og kommer i første omgang til at virke på Android og Windows enheder, men ambitionen er, at også Apple skal med på bølgen hurtigst muligt. Du kan læse mere om den nye app her.

Den nye app er en rigtig smart idé, men den virker selvfølgelig kun på telefoner, der rent faktisk bruges. 
Men hvis du har en gammel telefon liggende, kan den faktisk også bruges i velgørende sammenhænge.
Folkekirkens Nødhjælp tager med kyshånd i mod din aflagte mobil, og sælger den videre. Overskuddet går herefter ubeskåret til Folkekirkens arbejde med verdens fattigste.

Hos GreenSpeak går overskuddet til velgørenhed
Hos GreenSpeak går overskuddet til velgørenhed

Ideen vækker begejstring

Frivilligt arbejde i udlandet kan endnu ikke klares vha. en app til mobilen, men idéen om at bruge telefonen i forbindelse med velgørenhed, er faktisk ikke helt ny. Allerede i 2014 skrev vi her om teleudbyderen Greenspeak, der donerer sit overskud til velgørenhed. Du kan læse artiklen her.

Konceptet er egentlig meget simpelt. Du tegner et mobilabonnement og betaler dine regninger præcis som du plejer, men i stedet for at overskuddet går til dyre direktørlønninger, doneres det hele til velgørenhedsorganisationer, som kunderne vælger.

I øjeblikket er det således muligt at støtte alt lige fra ”Læger Uden Grænser”, ”Røde Kors” og ”SOS Børnebyerne” til ”Dyreværnet”, ”Økologisk Landsforening”, ”Børnecancerfonden” og mange flere.

Der tegner sig således et billede af, at mobilen allerede bruges til velgørenhed i langt større omfang end mange måske går og tror. Det er en naturlig, men i høj grad også positiv udvikling i forhold til velgørenhedsarbejdet der foregår rundt om i verden.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies