Mobilsiden.dk  /   Tips  /   Nyt micro-SD kort? Hold øje med dette ikon [TIP]

Nyt micro-SD kort? Hold øje med dette ikon [TIP]

Et nyt mærke vil indikere, hvorvidt dit micro-SD kort er egnet til mobilbrug.

Med integrationen af den såkaldte ’Adoptable Storage’ i Android 6.0, kunne den indbyggede lagerplads fungere i tandem med et micro-SD kort. Mulighederne var nu mange og der var penge at spare, for prisen på micro-SD kort er oftest meget lavere end køb af en dyrere smartphone med mere plads.

Det er i midlertidigt ikke alle micro-SD kort der er født lige. Nogle er hurtige, nogle er sløve og nogle er decideret uegnede til smartphone-brug, da dine apps ikke bliver afviklet ordentligt.

Desværre er markedet for micro-SD kort lidt af en jungle af forskellige standarder som SDHC, SDXC, UHS-I og II samt speed-class nummerering. Derefter skal den rette størrelse ovenikøbet findes.

Se også:  Samsung lancerer det ultimative 256GB micro-SD kort

Nyt symbol gør valget enkelt

Nu vil organisationen bag micro-SD formattet, i midlertidigt gøre det lettere, at finde det rette micro-SD kort til mobilen eller tabletten.

Et nyt symbol for app-performance vil indikere, hvilken ydelse du kan forvente af kortet. Først bliver App Performance Class 1, med det tilhørende ’A1’-ikon.

Med den nye standard er du sikret at dit kort vil leve op til de tre følgende krav:

  • Random I/O på mindst 1.500 læsninger/skrivninger per sekund (IOPS)
  • Mindst 500 skriveoperationerper sekund (IOPS)
  • Læse og skrivehastigheder på mindst 10 MB/sekund
På sigt kan standarden udvides med nye performance-niveauer som A2, A3, etc. Kræver en app et bestemt niveau, vil det nu være muligt for dig på forhånd at vide, hvorvidt dit kort vil fungere med den krævende app.

Se også:  Hvor meget lagerplads er nok til mobilen?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies