Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Test: Astro A50 - trådløst gamerheadset til PC og konsol

Test: Astro A50 - trådløst gamerheadset til PC og konsol

Anmeldelse: Vi har testet topmodellen af Astro Gamings trådløse gamer-headsets, Astro A50 4. generation. Det er ikke billigt, men det er utroligt lækkert.

Astro A50.
Astro A50.
Foto: Mobilsiden.dk

Man kan bruge ufatteligt mange penge på udstyr til gamer computeren eller spillekonsollen, hvor noget er vigtigere end andet. Lyden er noget af det vigtigste, hvis du spørger os. Lyden har en stor effekt på den overordnede spiloplevelse, indlevelsen i spillets univers og ikke mindst hvor god man er til det.

Vi har efterhånden testet en række af headsets til gaming, og denne gang er turen kommet til et af de dyrere: Astro Gaming A50 trådløst headset, der kommer med en station og holder til hovedtelefonerne. Den vejledende pris på 2.499 kroner kan skræmme mange væk, men er du her stadig, så læs her hvorfor vi kan tillade os, at anbefale gamer-hovedtelefoner til denne pris. 

Astro A50 fås i to udgaver: Et til PS4 og et Xbox, hvor begge også virker med PC.

Læs også: Test af Sennheiser GSP 670 - High-end trådløs gaminglyd

Astro A50: Fordele og ulemper

Fordele:

  • God og præcis lyd
  • Godt til både gaming, video og musik
  • Problemfri og hurtig trådløs forbindelse
  • Ekstrem god komfort
  • God mikrofonlyd
  • Basestationen er genial

Ulemper:

  • Prisen
  • Batteritiden kunne være bedre
  • Raslende lydstyrkeknap
  • Ser klodset ud
  • Surroundlyden er skuffende
 

Astro Gaming A50 og dets funktioner.
Astro Gaming A50 og dets funktioner.
Foto: Mobilsiden.dk

Astro A50 headsettet er ikke ligefrem kønt

Du finder ikke nogle billeder i anmeldelsen, hvor jeg har taget Astro A50 på, for det er altså ikke noget der pryder mit hoved. Astro A50 ser stort, firkantet og klodset ud, men der er samtidig mening med galskaben. For der kan sagtens laves pænere headsets, der er ment til gaming - Se bare Logitech G Pro X.

For selvom Astro A50 ser voldsomt ud, så føles det på ingen måde sådan, når det først er anbragt sikkert på hovedet. Her føles det i stedet let, blødt og utroligt komfortabelt. Der er ingen unødvendig pres ved ørerne, der gør man kan have det på i timevis, og man føler samtidig ikke, at headsettet sidder for løst til at kunne falde af. En perfekt kombination. Modsat andre gamingheadsets, så er Astro A50 heller ikke varmt at have på i længere tid.

I hænderne føles Astro A50 solidt, velbygget og som et kvalitetsprodukt. Lige bortset fra en enkelt detalje. Der sidder tre fysiske knapper på headsettet samt et drejehjul til styring af lydstyrken. Knapper er gode og er lettet i brug, når man først har lært deres funktioner. Drejehjulet til lydstyrken fungerer også fint, men sidder en anelse for løst. Ryster man hovedet, så rasler drejehjulet. En mindre ting, som bestemt ikke forstyrrer i dagligt brug, men som skal være bedre til prisen. Derudover forstår jeg ikke placeringen af knapperne. Knapperne er placeret på bagsiden af højre ørekop, og når man tager headsettet af ørerne og har de rundt om halsen, kommer man alt for let til at trykke på dem.

Med til det trådløst A50 hovedtelefoner føler en basestation, der både holder og lader dem, samt sørger for den trådløse 2,4 Ghz-forbindelse, når de er i brug. Jeg har haft stor glæde af denne station og har oplevet en fuldstændig problem forbindelse på både PC og PlayStation 4. Man glemmer ikke at smide en opladningskabel i, for så snart A50 sidder i stationen, så oplades de automatisk.

Læs også: Test af ROCCAT Khan AIMO

Softwaren til Astro 50 gør det godt og giver masser af tilpasningsmuligheder.
Softwaren til Astro 50 gør det godt og giver masser af tilpasningsmuligheder.
Foto: Mobilsiden.dk

Virkelig godt til spil, men kan også andet

At lyden er en vigtig parameter i et headset, kan man ikke komme udenom. Dog er lyden i et headset til 2.500 kroner endnu vigtigere, da den gerne skal retfærdiggøre en stor del af de ekstra penge man betaler. Her skuffer Astro A50 heldigvis ikke.

Lyden i A50 er varm, åben, behagelig og meget præcis. Jeg har benyttet headsettet til spil som Call of Duty: Modern Warfare, Battlefield V, Battlefront 2 og flere andre, og det har leveret en opslugende lydoplevelse med stor præcision, hvor det fx har været tydeligt at høre, hvor fjenderne kom snigende fra.

Læs også: De 5 bedste spil til PlayStation 4

Headsettet understøtter også surroundlyd, som jeg absolut ikke har været fan af. Her bliver lyden rungende, upræcis og generelt bare ikke god. Brug det i stereo, er vores anbefaling. Her kan det nemlig også sagtens håndtere film og musik - og det lyder faktisk rigtig godt. På basestationen kan man skifte mellem tre lyd presets, som man tilpasser i den medfølgende PC-software, Astro Command Center. Her kan kan vælge imellem forskellige forudindstillede presets eller selv kaste sig ud i leg med equalizeren.

Astro A50 er et relativt åbent headset, så er slipper let lyd og støj ind fra omgivelserne. Så spiller du højlydte steder eller har brug for stilhed, så skal man tilkøbe nogle bedre lydisolerende ørekopper. Jeg har dog virkelig nydt den åbne lyd, da jeg under spil har kunnet kommunikere med min hustru og også lyttet efter børnene, når resten af husstanden sover - ja, der bliver spillet for meget om natten.

Astro A50 spiller godt og håndterer både spil og musik.
Astro A50 spiller godt og håndterer både spil og musik.
Foto: Astro Gaming

Let at holde styr på batteriet

Den medfølgende basestation gør det let at følge med i batteriniveauet på Astro A50, heldigvis. Eftersom det er et trådløst headset, så kræver det selvfølgelig at blive ladet op, men lidt oftere end vi mener det burde. Astro A50 holder omtrent 13-15 timer på en fuld opladning, så man skal holde sig i nærheden af stationen.

Heldigvis gør basestationen det simpelt og let at lade dem op igen, selvom selve opladningen godt kunne ske hurtigere.

Læs også: Test af tre gode PlayStation 4-controllere

Astro A50 er ikke perfekt, men stadig prisen værd

Der er fremragende lyd gemt i Astro A50, der er god nok til selv de mest krævende gamere. Samtidig kan sættet også sagtens anvendes til musik og video, og overrasker også her med en god lyd. Pasformen og komforten er helt i top, og så er basestationen ret genial. Astro A50 er et trådløst headset, og det er en fornøjelse at slippe for kablet, uden at man går på kompromis med reaktionsevnen i spillene - lyden leveres hurtigt og præcist.

Astro A50 er ikke perfekt. Det ser klodset ud, kunne have bedre batteritid og så rasler drejeknappen til at justere lydstyrken. Til 2.500 kroner, dog set til lige under 2.000 kroner, skal sådan nogle ting være helt i orden.

Jeg kan dog ikke komme uden om, hvor glad jeg er for at bruge Astro A50. Efter at have sættet til test i en måneds tid, så er det stadig det jeg sværger til, og det gør lidt ondt, at skulle sende det retur igen.

Astro A50 gaming-headsettet lander på 4,5 ud af 6 stjerner.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies