Android får måske iMessage lignende besked funktion

Måske er tiden endelig kommet til at Android snart lancerer en konkurrent til Apples iMessage.

Android får måske iMessage lignende besked funktion

iMessage er for mange en vigtig faktor for, at blive i Apples økosystem. Det er en genial integration af IM (internet baserede beskeder) beskeder og SMS i én. Faktisk er det lavet så smart og intuitivt, at mange faktisk ikke ved, hvad iMessage er og hvornår de sender en iMessage eller en god gammeldags SMS. Helt så simpelt er det desværre ikke på Android… endnu. Her kan du vælge et SMS program, samt en eller flere af Googles chat apps, såsom Hangouts og Allo. Der er ikke en app fra Google der integrerer SMS og IM beskeder. Men det måske ud til at kunne ændre sig nu.

Send SMS fra din computer

Nørderne fra Androidpolice.com har endnu en gang gået koden igennem på en af Googles apps. Denne gang drejer det sig om app’en “Android Messages”, som på dansk hedder “Android Beskeder” (du finder den her). De har fundet kode som indikerer, at der kunne være noget stort på vej fra Google, som muligvis vil blive præsenteret på dette års Google I/O, som bliver afholdt i maj måned.

Det første vigtige stykke kode de har fundet, ser ud til at kunne bringe SMS til din browser. Dvs. at du kan sende SMS ud fra din Android smartphone via din computer. Sidder du på arbejder ved en computer og modtager en SMS, så er det smart at kunne se og besvare denne direkte via computeren. Lad os håbe det snart kommer. Der findes alternativer metoder til dette, men de er ikke fejlfri.

RCS
RCS eller Rich Communication Services er allerede at finde i Android Beskeder app’en.

“iMessage” til Android?

Men den store nyhed Androidpolice spottede i koden var muligheden for, at Google var i gang med at lave en konkurrent til iMessage. Dvs. at Android Beskeder app’en muligvis kommer til at byde på både IM beskeder og SMS. Fx. har de set en pop-up i koden der skriver “New! Text over WiFi and data”, hvilket nærmest er en kort beskrivelse af den såkaldte RCS teknologi, som allerede er integreret i Android Beskeder app’en, men bare ikke bliver brugt rigtigt endnu.

Læs mere: Google vil erstatte SMS-teknologien med efterfølgeren RCS

Læs mere: Telenor Norge lancerer SMS+ baseret på RCS

RCS giver SMS “turbo” og giver dermed bedre billedopløsning, “har læst” notifikationer, “skriver nu” indikator og meget mere. Lad os håbe det forholder sig således at Android endelig får denne funktion. Dog er det aldrig til at vide med sikkerhed. I dette tilfælde kan det også være en integration, der kun vil fungerer på Googles eget netværk, Project Fi. Eller det kan være Google der leger med noget helt andet.