Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Asus Zenfone 5 - en bredside mod "Fruit Phone X"

Asus Zenfone 5 - en bredside mod "Fruit Phone X"

Asus har tydeligvis Apples iPhone X i sigtekornet med deres nye Zenfone 5 og 5z smartphones.

Foto: Mobilsiden.dk

Hos Asus går det stærkt, bare et halvt år efter, at Zenfone 4 fik sin danske debut, er selskabet nu tilbage med en opdatering til selskabets serie af Zen-mobiltelefoner.

Nu er vi oppe på nummer 5 i Zenfone serien, som tæller tre søskende: den billige Zenfone 5 Lite, mellemløsningen Zenfone 5 og den stærkeste Zenfone 5z.

Fælles for dem er, at de vist alle har skellet til Apple og deres iPhone X - eller rettere Fruit Phone X, som Asus døbte konkurrenten under Zenfone 5 offentliggørelsen.

Se også:  ASUS Zenfone Max Plus ude med kæmpebatteri

Asus Zenfone 5 har et hak øverst i displayet - men det er mindre end det du finder i 'Fruit Phone X'
Asus Zenfone 5 har et hak øverst i displayet - men det er mindre end det du finder i 'Fruit Phone X'

Et display med hak i

Zenfone 5 og 5z er ikke til at skelne fra hinanden, for de deler langt hen af vejen både komponenter og design. 5z’eren får dog et turboboost i maskinrummet, det vender vi tilbage til.

Her får du en telefoner med et 6,2 tommer stort Full HD+ display og livlige DCI-P3 farver. Som i iPhone X er det ekstra aflangt, da det får et format på 19:9 – en cm højere, men også en mm smallere end de udbredte 6” 18:9 display.

Den ekstra højde får displayet til at løbe helt ud til kanterne, hvorfor Asus, ligesom Apple, må ty til et indhak til sensorer øverst oppe på telefonen. Asus har dog gjort sig bestræbelser på at minimere hakket, så det faktisk optager mindre plads, end det gør på en iPhone X.

Omkring displayet har Asus valgt at veksle mellem glas og metal i konstruktionen. Siderne er af metal, mens bagsiden er beklædt med en blank glasoverflade. Bagpå finder du også en fingeraftrykslæser.

Til sidst er Zenfone 5 Lite et enklere alternativ, der byder på en lidt mere beskedent 6 tommers display med en metalbagside.

Læs også:  ASUS afslører første ZenFone-mobil med 18:9-skærm

Asus Zenfone 5 og 5z er bygget i glas og metal
Asus Zenfone 5 og 5z er bygget i glas og metal
Foto: Mobilsiden.dk

Forskel på processor og kamera

Selvom de tre Zenfone 5 telefoner minder om hinanden, er der stor forskel på hvilken ydelse de hver især vil levere.

Zenfone Lite er udstyret med enten Snapdragon 430 eller 630 quad-core processorer, mens Zenfone 5 får den stærkere Snapdragon 636 ombord. Begge leveres med 4GB RAM og 64GB lagerplads. Batterierne bliver på 3.300 mAh.

Stærkest bliver Zenfone 5z som får hele 8GB RAM og den stærkeste Qualcomm-processor til dato: Snapdragon 845. Dertil kommer rigelige 256GB lagerplads.
På kamerafronten deler Zenfone 5 og 5z samme setup: et 12MP kamera med F/1,8 OIS optik suppleret af et ekstra vidvinklet 120 graders kameramodul.

Her stikker den billigere Zenfone Lite fra sin storebrødre, om ikke andet på papiret, ved at diske op med hele fire kameraer. To foran og to bagpå, som i tandem giver både almindelige og ekstra vidvinklede optagelser.

Se også:  Asus’ Zenfone 4-kollektion kommer til Danmark

Asus Zenfone 5 byder på deres egne 'zenmojis' som nærmest kaster emojis op.
Asus Zenfone 5 byder på deres egne 'zenmojis' som nærmest kaster emojis op.
Foto: Mobilsiden.dk

Software med iPhone X features

At Asus har skelnet til Apples iOS og iPhone X’s featuresæt ses også på software. Det er godt nok Android 8.0 du finder på telefonerne, men Asus har krydret Android-styresystemet med flere iPhone features som den automatiske tilpasning af hvidbalancen, ansigtsgenkendelse og Asus’ eget bud på Animojis, her kaldet Zenmojis.

Asus har dog også bragt nogle af deres egne features til Zenfone-serien. Zenfone 5 og 5z bruger her AI-kræfterne fra deres respektive processorer til at optimere applikationernes ydelse og til automatisk at vælge de rette kameraindstillinger.

Læs også:  Android 8.0 Oreo er ude til ASUS Zenfone 3 og Zenfone 4

Zenfone 5 og 5z får en lillebror i Zenfone 5 Lite
Zenfone 5 og 5z får en lillebror i Zenfone 5 Lite
Foto: Mobilsiden.dk

Lancering i flere trin

Asus kan endnu ikke oplyse, hvad de enkelte telefoner vil koste, ud over at Zenfone 5-serien vil debutere ved 479 Euro – det svarer til knapt 3.500 kroner. Hvorvidt det er skarp pris afhænger af, hvorvidt det er Zenfone 5 eller Zenfone 5z der får denne debutpris.

Zenfone 5 Lite får salgsstart i marts, Zenfone 5 debuterer i april mens Zenfone 5z først får sin salgsstart i juni måned.

Få den bedste pris på mobilpriser.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies