Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dansk forhandler har måske lækket Sony Xperia XZ4

Dansk forhandler har måske lækket Sony Xperia XZ4

Sonys kommende flagskib, Xperia XZ4, får nu måske afsløret dens design af en dansk forhandler.

Rendering af Sony Xperia XZ4
Rendering af Sony Xperia XZ4
Foto: OnLeaks

Der er ikke længe til den kommende store mobilmesse, Mobile World Congress, hvor det rygtes at Sony vil afsløre deres kommende flagskib, Xperia XZ4. Det betyder, som altid, at der nu begynder at dukke en del billeder op, og også lidt specifikationer. En cover-producent, ved navn Olixar, har fået fremvist en række billeder frem af covers til XZ4 på hjemmesiden MobileFun.

Selvom der er cover på telefonen, så er det alligevel muligt at se en hel del om den kommende Sony-telefon. 

Læs også: Ny Sony telefon topper AnTuTu benchmark

Det ser ud til at Xperia XZ4 får et tredobbelt kamera. Læg også mærke til skærmen der går helt til bunden af telefonen, samt ingen notch.
Det ser ud til at Xperia XZ4 får et tredobbelt kamera. Læg også mærke til skærmen der går helt til bunden af telefonen, samt ingen notch.
Foto: gsmarena.com

Dansk forhandler viser lignende billede af Xperia XZ4

På billedet skulle man angiveligt se Sony Xperia XZ4, som skulle få en skærm i det vilde format 21:9. På billedet er der lidt kant øverst på fronten, men i bunden går skærmen helt ned. Lidt ligesom på en iPhone X eller XS. 

Der er heller ingen fingeraftrykslæser at se. Så måske Sony gør klar til deres første fingeraftrykslæser i skærmen? Nedenstående billede kan måske bekræfte dette.

Derudover ser vi for første gang et tredobbelt kamera i en Sony-telefon. Xperia XZ2 Premium havde et dobbelt kamera, men Xperia XZ4 ser altså ud til at have hele tre. 

Efter vi så disse lækkede billeder gik vi selv på jagt. Vi stødte på dette billede på MyTrendyPhone.dk, hvor der reklameres med et beskyttelsesglas til Xperia XZ4. Ser man efter, så ligner det utroligt meget de lækkede billeder fra Olixar.

Mobilsiden.dk har spottet dette billede. Har en dansk hjemmeside lige lækket, at Sony Xperia XZ4 får fingeraftrykslæser i skærmen?
Mobilsiden.dk har spottet dette billede. Har en dansk hjemmeside lige lækket, at Sony Xperia XZ4 får fingeraftrykslæser i skærmen?
Foto: Mytrendyphone

På dette billede går skærmen også helt ned i bunden, mens der stadig er kant i toppen. Og altså ingen notch. Men der er her også vist en fingeraftrykslæser på skærmen. 

Vi kan kun gætte, men det er bestemt ikke umuligt. Sony Xperia XZ4 skulle også blive blandt de allerførste med den nye Snapdragon 855, men kommer til at mangle indgang til et 3,5mm jackstik.

MWC løber af stablen den 25-28. februar, hvor Sony Xperia XZ4 altså forventes lanceret.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies