Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er prisen på Apples nye iPhone 11

Her er prisen på Apples nye iPhone 11

Se her hvad de tre nye iPhones, iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max, koster i Danmark og hvornår du kan købe dem i de danske butikker.

Foto: Apple

Tirsdag aften præsenterede Apple tre iPhones. To af dem er særligt interessante, da de skal ses som de direkte efterfølgere til sidste års iPhone XS og XS Max og er Apples flagskibe. iPhone 11 Pro beholder samme størrelse som iPhone XS på 5,8 tommer, og 11 Pro Max, som navnet indikerer, er noget større og fastholder en skærm på 6,5 tommer. iPhone 11 er Apples nye billigere iPhone, der tager over for iPhone XR.

Du kan læse meget mere om de iPhones her:

Her er iPhone 11 Pro og 11 Pro Max

Her er den nye billigere iPhone 11


I denne artikel kigger vi nærmere på et andet aspekt - nemlig de danske priser på de tre nye iPhones: iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max. Nedenfor kan du se, hvad den vejledende pris i Danmark er på de nye iPhone 1 i de forskellige konfigurationer, som de kan fås i:

Pris på iPhone 11 Pro Max i Danmark

Apple iPhone 11 Pro Max Pris i Danmark
64 GB lager 9.799 kroner
256 GB lager 11.199 kroner
512 GB lager 12.999 kroner

Pris på iPhone 11 Pro i Danmark

Apple iPhone 11 Pro Pris i Danmark
64 GB lager 8.899 kroner
256 GB lager 10.299 kroner
512 GB lager 12.099 kroner

Pris på iPhone 11 i Danmark

Apple iPhone 11 Pris i Danmark
64 GB lager 6.299 kroner
128 GB lager 6.799 kroner
256 GB lager 7.699 kroner

iPhone 11 og iPhone 11 Pro: Tilgængelighed i Danmark

Apple oplyser, at iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max kan forudbestilles i Danmark den 13. september og kan købes i de danske butikker den 20. september. iPhone 11 Pro og 11 Pro Max kan købes i farverne sølv, grøn, sort og guld. iPhone 11 kommer i farverne lilla, hvid, grøn, gul, sort og rød.

Apple iPhone 11 kommer i seks nye farver.
Apple iPhone 11 kommer i seks nye farver.
Foto: Apple
Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies