Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei MediaPad T5 - Billig børnevenlig tablet

Huawei MediaPad T5 - Billig børnevenlig tablet

Huawei har netop lanceret en ny tablet, MediaPad T5, hvor du får meget for pengene. Derudover er den ekstremt børnevenlig.

Huawei MediaPad T5
Huawei MediaPad T5
Foto: Huawei

Huawei er blandt de få der laver Android tablets, og de gør det som regel ganske godt. Den sidste vi anmeldte var den populære MediaPad M5, som vi var utroligt glade for. Nu er Huawei tilbage med en ny billigere tablet i deres T-serie, som henvender sig til både voksne og børn. 

Huawei MediaPad T5 giver fuld valuta for pengene, hvor du i den dyreste udgave får Wifi+4G, 3GB RAM, 32GB lagerplads og ikke mindst fuld HD skærm for bare 2.199 kroner. 

Læs også: Bruger vi stadig tablets? [Afstemning]

MediaPad T5 har en IPS skærm på 10.1 tommer med opløsningen 1920x1200. Den er bygget i plastik og vejer kun 460gram. Selvom det er en rimeligt billig tablet, så har Huawei stadig haft stor fokus på lyd og billede. Der er to højttalere i tabletten og den spiller selvfølgelig i stereo. Derudover har den en dedikeret forstærker, så den ifølge, Huawei spiller, højt og klart.

Den er udstyret med en Octa-core processor og ikke mindst mulighed for at udvide hukommelsen med et MicroSD kort. Lad os rende de fulde specifikationer og priser igennem:

Huawei MediaPad T5 specifikationer  
Dimensioner 243x164x7.8 mm
Skærm   10.1” Full High Definition IPS Display
Processor  HUAWEI Kirin 659 SoC Octa-Core Processor 
Batteri  5.100 mAh
RAM / Internt Lager  2GB eller 3GB RAM og 16GB eller 32GB lagerplads
Kamera  5MP bagkamera og 1.9MP frontkamera
Software  Android 8.0 med EMUI 8.0
Andet  Plads til MicroSD op til 256GB, børnevenligt brugerinterface, stereo højttalere
 Version med 4G  Plads til 1 nano-SIM kort

Huawei MediaPad T5.
Huawei MediaPad T5.
Foto: Huawei

Huawei MediaPad T5 priser Version Pris
2GB RAM og 16GB lager Kun WiFi 1.499 kroner
2GB RAM og 16GB lager WiFi og 4G 1.799 kroner
3GB RAM og 32GB lager WiFi 1.799 kroner
3GB RAM og 32GB lager WiFi og 4G 2.199 kroner

Børnevenlig brugerflade

Huawei har med MediaPad T5 haft stort fokus på børnenes brug af tabletten. Den er derfor udstyret med en dedikeret børnevenlig brugerflade, som man som forældre har fuld kontrol over. Du kan beskytte det med pinkode, samt angive hvor længe barnet må bruge tabletten. Når tiden er gået, så skal pinkoden indtastes igen. 

Huawei har haft fokus på børnenes sarte øjne, så når børnebrugerfladen anvendes, skrues der automatisk ned for det blå lys i displayet, som er kendt for at være anstrengende for vores øjne. En mindre genistreg fra Huawei.

Analytiker: iPhones og iPads kommer uden adapter til jackstik

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies