Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei Watch GT smartwatch lanceres måske på tirsdag

Huawei Watch GT smartwatch lanceres måske på tirsdag

Der går rygter om et nyt smartwatch fra Huawei, som skulle blive præsenteret på tirsdag. Se Huawei Watch GT her.

Huawei Watch GT
Huawei Watch GT
Foto: Winfuture.de

Ikke nok med at vi forhåbentlig får Huawei Mate 20 Pro at se på tirsdag, så ser der også ud til at komme et nyt smartwatch fra producenten. 

Modsat Huawei Watch 2 så får dette ur ikke Wear OS, men i stedet et hjemmebrygget styresystem, som får dets kræfter fra et Cortex-M4 chipsæt. Batteriet skulle være på 420 mAh, hvilket kombineret med at strømbesparende processor skulle give op til hele 7 dages batteri, hvor skærmen er tændt hele tiden. 

Test: Samsung Galaxy Watch - Tiden er kommet

Uret skulle være bygget i rustfrit stål og være utroligt tyndt, for et smartwatch. Der er indbygget pulsmåler og andre bevægelsesmålere, så uret kan bruges til svømning, løb, cykling og mange andre sportsgrene. Op til 20 timers GPS måling skulle være muligt, inden det behøver komme en tur i opladeren. Med 4GB lagerplads er der også mulighed at have musik liggende, men forvent ikke Spotify support i en nær fremtid.

Huawei Watch GT
Huawei Watch GT
Foto: Winfuture.de

Huawei Watch GT får større skærm

Godt er uret blevet tyndere, men skærmen bliver til gengæld større. Præcis det samme som er sket med Apple Watch 4. Skærmen er på 1,39 tommer, hvor Watch 2 var på 1,2 tommer. Det er en OLED skærm med en opløsning på 454x454. Altså en noget højere opløsning end på Samsung Galaxy Watch, på trods af at skærmen kun er en anelse større.

Huawei Watch GT skulle blive lanceret på tirsdag den 16, sammen med Huawei Mate 20 Pro. Prisen skulle angiveligt blive omkring de 200 Euro, hvilket svarer til ca. 1.500 kroner.

Læs også: Nyt Apple Watch: Apple Watch Series 4 lanceret

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies