iPhone 4 tvang webshops i knæ
Klokken havde kun lige passeret midnat, natten til fredag, inden de første rapporter om, at Telenors webshop var bukket under for presset, kom fra interesserede iPhone-købere.
Samme melding gjaldt 3’s webbutik som lige over midnat svarede meget langsomt.
– “Vi havde forudset et stort pres, og kaldt teknikkere på arbejde til at holde styr på serverne. Men vi må erkende, at man i perioder havde svært ved at komme igennem. Webshoppen har dog ikke været nede, kun svaret langsomt”, siger Claes Amundsen fra Telenors kommunikations-afdeling.
3 bekræfter også problemerne overfor Mobilsiden.dk, men bemærker, at det kun var i en kort periode, at webshoppen kørte langsomt.
Telia har ikke solgt iPhones på nettet omkring midnat, og var derfor ikke ramt af problemer.
Læs også:
– Web-TV: iPhone 4 udsolgt inden salget startede
– Web-TV: De første iPhones er solgt i Danmark
– Web-TV: Til iPhone fest