Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Jubilæums-PlayStation går på auktion

Jubilæums-PlayStation går på auktion

20-års udgaven af PlayStayion kan købes på auktion i Danmark, og pengene fra auktionen går til et godt formål

Billede: Sony
Billede: Sony

Den 3. december 1994 skulle vise sig at være en vigtig dato i spilhistorien. Det var nemlig datoen, hvor den første PlayStation kom på gaden i Japan, og 20 år efter har Sony lavet en specialudave af PlayStation 4, for at hædre den oprindelige.

Looket fra den første PlayStation er beholdt i jubilæumsudgaven, og der er kun produceret 12.300 eksemplarer - en reference til datoen for den oprindelige version.

Læs også: Playstation på håndleddet er en realitet

Der er kun kommet nogle få eksemplarer til Danmark, og de kan ikke købes i butikkerne. Hos Lauritz.com kan man dog købe sig til en jubilæums-PlayStation, og alle pengene fra auktionen går ubeskåret til Børnehjælpsdagen, der støtter anbragte børn og unge i Danmark.

Med i pakken følger selve konsollen, et kamera, en controler, en stander, et headset, HDMI-kabel og USB-kabel.

Auktionen kan findes her, og den slutter juleaftensdag, den 24. december, klokken 12.00. Man kan også læse mere om konsollen på denne side.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies