Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kommende Huawei får måske et hul i skærmen til kameraet

Kommende Huawei får måske et hul i skærmen til kameraet

Huawei P20 Pro gav os en lille skærmudskæring i toppen af skærmen, men den arbejder Huawei nu på at gøre mindre. Læs her hvordan.

Foto: Mobilsiden.dk

Huawei P20 Pro har allerede en af de mindste skærmudskæringer, eller notches, på markedet. Men rygter fortæller nu at Huawei arbejder på at gøre den endnu mindre. De har desværre ikke tænkt sig helt at fjerne udskæringen, som man fx ser det på OPPO Find X, men i stedet gøre det så småt som muligt.

I stedet for at lave den såkaldte notch, så vil de nu lave et hul i toppen af skærmen, hvor der vil være plads til frontkameraet. Dvs. højttaler og sensorer nok kommer til enten at sidde på toppen af telefonen eller helt øverst på fronten.

Læs også: Huawei: Vi fandt på skærmhakket lang tid før Apple

Hvordan det kommer til at fungerer er dog et godt spørgsmål. Android P er forberedt til telefoner med notch, men hvordan vil dette fungerer med bare et lille hul i skærmen, er et godt spørgsmål, som kun tiden kan vise. Jeg kan forestille mig at det i nogle apps kan se ganske underligt ud.

Her er et skitse over udviklingen på fronten af Huaweis telefoner:

Foto: etnews.com

Det er tydeligt at Huawei gør alt hvad de pt kan, for at få mest muligt skærm på fronten. Om dette så er en god løsning kan jeg godt blive i tvivl om. 

Udover hullet i skærmen til frontkameraet, så fortæller rygterne om et skærm på 6.39" og en mulig lancering i fjerde kvartal. Måske kunne der være tale om en Huawei Mate Pro?

Hvad ville du synes hvis den kommende Huawei Mate Pro fik dette hul i skærmen?

Læs også: Test: Huawei Matebook X Pro - Måske den bedste laptop lige nu

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies