Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobile World Congress 2019: Det forventer vi

Mobile World Congress 2019: Det forventer vi

Der er ikke mere end en måneds tid til årets største mobilmesse. Her er hvad vi forventer der bliver præsenteret på Mobile World Congress 2019.

Mobile World Congress i Barcelona.
Mobile World Congress i Barcelona.
Foto: Mobilsiden.dk

Den årlige, og kæmpestore, mobilmesse sparkes inden længe i gang igen. Mobile World Congress afholdes igen i Barcelona i Spanien fra den 25-28 februar.

På messen ser man ofte nye flagskibe præsenteret, smartwatches, højtalere og meget andet tilbehør. Der vil også være fokus på den nyeste teknologi, hvor der i år garanteret er masser af 5G, kunstig intelligens og virtual reality.

Alle de store producenter deltager i MWC, lige bortset fra Apple, hvor nogle af dem også afholder presseevents. 

Godt nok starter messen officielt den 25. februar, men nogle producenter, som Huawei, afholder pressemøde allerede den 24. februar.

Her er hvad vi forventer der bliver præsenteret i år.

Samsung på MWC 2019

Samsung har allerede sendt invitation ud til deres Galaxy S10-event. Den bliver ikke præsenteret på MWC, men Samsung afholder i stedet deres eget event. Det sker i både San Fransisco og London den 20. februar, hvor Mobilsiden selvfølgelig også deltager.

Men det betyder ikke, at vi ikke forventer nyt fra Samsung på MWC. Rygterne påstår at der vil blive præsenteret et nyt smartwatch med navnet: Galaxy Sport. 

Samsung har endnu ikke udsendt invitation til pressemøde på MWC, men den kan stadig nå at dukke op.

Læs også: Samsung inviterer til Galaxy S10-event næste måned

Sådan kan Samsung Galaxy Sport måske komme til at se ud.
Sådan kan Samsung Galaxy Sport måske komme til at se ud.
Foto: OnLeaks

Huawei på MWC 2019

Huawei har haft et imponerende 2018 og har måske formået at overgå selveste Apple. På trods af dette, så ligger Huawei ikke på den lade side. Der går rygter om en foldbar telefon og en vild efterfølger til P20 Pro.

P20 Pro blev først præsenteret i marts sidste år, men det rygtes nu, at P30 Pro bliver præsenteret langt tidligere end forventet. Huawei har allerede inviteret til presseevent den 24. februar, men vi ved ikke med sikkerhed hvad der lanceres. 

Huawei P30 Pro kommer, ifølge rygterne, med et nyt 38 megapixel kamera og henter garanteret masser af teknologi fra Huawei Mate 20 Pro, som fx det nye Kirin 980 chipsæt. 

Nogle rygter påstår også, at Huaweis foldbare telefon vil blive præsenteret, men her er vi mere skeptiske.

Læs også: Rygte giver Huawei P30 Pro buet skærm og 38MP kamera

Sådan kunne Huawei P30 Pro måske komme til at se ud.
Sådan kunne Huawei P30 Pro måske komme til at se ud.
Foto: @VenjaGeskin 1

Sony på MWC 2019

Her er et af de rygter, som vi tror mest på: lanceringen af Sony Xperia XZ4 på dette års MWC. Her blev Xperia XZ2 nemlig også præsenteret sidste år. 

Det er ikke meget vi ved om Xperia XZ4 endnu, men rygter siger den får en overraskende aflang skærm i formatet 21:9. Skærmen kommer angiveligt til at fylde meget af forsiden, med ingen kant nederst og lidt i toppen, men uden notch.

Derudover ser den også ud til at få et nyt tredobbelt kamera og Qualcomms nye topmodel: Snapdragon 855, som også er klar til 5G.

Sony har inviteret til presseevent den 25. februar.

Læs også: Dansk forhandler har måske lækket Sony Xperia XZ4

Det skulle angiveligt være Sony Xperia XZ4.
Det skulle angiveligt være Sony Xperia XZ4.
Foto: Mobilefun.com

LG på MWC 2019

Selvom det ikke er meget vi ser til LG's smartphones i Danmark, så er de bestemt ikke uinteressante. LG har tidligere brugt MWC til at fremvise deres V-serie, men rygterne påstår, at de i år vil lancere deres næste flagskib, LG G8, her. Kommer G8 ikke, ja så kommer V45 ThinQ sikkert.

LG er også interesserede i smartphones, der kan forvandles til en lille tablet. Men modsat Samsung og Huawei, så vil de angiveligt ikke lave en såkaldt foldbar telefon. De arbejder i stedet på en smartphone, hvor der kan påsættes en ekstra skærm, som forvandler den til en tablet. Hvordan denne teknik kommer til at fungere er uvidst, men vi håber LG er modige og kaster sig ud i det.

Læs også: LG G8 får måske ekstra skærm der kan påsættes

Vi håber LG G7 får en afløser på dette års MWC.
Vi håber LG G7 får en afløser på dette års MWC.
Foto: Anandtech.com

OnePlus på MWC 2019

OnePlus rygtes at komme med en 5G-telefon på dette års MWC, som ikke kommer til at bære navnet OnePlus 7. Det skulle i stedet blive en helt ny serie fra producenten.

OnePlus 7 får vi sikkert først midt i 2019, men OnePlus har tidligere meldt ud, at de vil lancere en 5G-telefon i starten af i år, som nogle af de allerførste. Hvad navnet bliver er uvidst og informationer om den er få. Men et Snapdragon 855 chipsæt er at forvente, og den skulle samtidig blive dyrere end tidligere OnePlus smartphones.

OnePlus har endnu ikke inviteret til en presseevent.

Læs også: Lækket billede viser mulig prototype af nyt OnePlus-flagskib

Dette kunne være OnePlus' kommende 5G-telefon.
Dette kunne være OnePlus' kommende 5G-telefon.
Foto: Twitter.com (@IshanAgarwal24)

Nokia på MWC 2019

Nokia har været aktive sidste år og er godt i gang igen i år. Her har vi allerede anmeldt Nokia 5.1 Plus og Nokia 8.1. Men vi afventer spændt Nokias bud på en flagskibs-smartphone. Nokia 9 Pureview har været rygtet længe, men er angiveligt blevet udsat gang på gang. 

Den var længe rygtet til at komme i januar måned, men det er nu dukket op, at den i stedet bliver forsinket til MWC. Rygterne siger stadig, at den får Qualcomms tidligere topmodel, Snapdragon 845, men måske forsinkelsen bidrager med en Snapdragon 855 i stedet? 

Derudover skulle den få en vildt penta-kamera, 5,9 tommer skærm, 6GB RAM, 128GB lagerplads og IP68 certificering.

Læs også: Nokia 9 Pureview præsenteres i januar

Det forventes Nokia 9 Pureview vil se sådan ud.
Det forventes Nokia 9 Pureview vil se sådan ud.
Foto: OnLeaks

Mobilsiden.dk tager til MWC 2019

Mobile World Congress starter som sagt officielt den 25. februar og slutter den 28. februar. Over de få dage deltager cirka 100.000 i den store mobilmesse.

Mobilsiden.dk tager, som tidligere, til Barcelona og deltager. Forvent nyheder derfra allerede den 24. februar, hvor vi er med til messens første pressemøde.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies