Nokia tilbyder Lumia til bruger med afbrændt Galaxy S4

I går skrev vi om en Samsung Galaxy S4 ejer som blev brændt af af Samsung, nu tilbyder Nokia ham en Lumia som erstatning.

Nokia tilbyder Lumia til bruger med afbrændt Galaxy S4

I går skrev vi om Twitter-brugeren GhostlyRich, eller Richard Wygand som han hedder, hvis Samsung Galaxy S4 brændte af under opladning. Hændelsen har fået mere opmærksomhed end den burde eftersom Samsung forsøgte at få Richard til at lægge låg på sagen før de ville ombytte telefonen.

Nokia USA tilbød i går Richard en Lumia telefon via Twitter og tilføjede at han dermed kunne opleve “hvordan *rigtig* kundeservice skulle fungere.” Nokia har desuden fulgt op på det tweet der ses på billedet og modtaget nogle informationer fra Richard.

Det er relativt billige point at hoppe på en historie der i forvejen har fået så meget omtale, men ikke desto mindre ganske humoristisk.

Kilde: The wp-Hub