Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du købe togbilletter med MobilePay i DSB's app

Nu kan du købe togbilletter med MobilePay i DSB's app

Med DSB-appen til Android og iOS kan du endnu hurtigere købe togbilletter på farten. Betalingen kan du nu klare lynhurtigt gennem MobilePay.

Sådan ser det ud, når du i DSBs app foretager betalinger med MobilePay.
Sådan ser det ud, når du i DSBs app foretager betalinger med MobilePay.

Har du prøvet at stå og mangle togbilletter til rejsen lige inden toget afgår? Frygt ej med DSB’s opdaterede app i hånden.

En opdatering til DSB-appen til Android og iOS tilføjer nemlig integration med Danske Banks populære MobilePay-betalingsløsning, så du endnu hurtigere kan købe din nødvendige togbillet inden afgang.

Læs også: McDonald's klar med MobilePay-betaling i alle restauranter

Integrationen med MobilePay kan lade sig gøre ved at du i indstillinger i DSB-appen oplyser din e-mail-adresse samt dit telefonnummer. Telefonnummeret bruges til at kæde appen sammen med din MobilePay-konto, hvor dine betalingsoplysninger sikkert opbevares.

Derfra kan du som normalt finde din ønskede afgang i appen, hvor du kan vælge MobilePay som betalingsform ud over et traditionelt betalingskort. Vælger du MobilePay, bliver du helt automatisk ført over i MobilePay-appen, hvor du skal indtaste din 4-cifrede pinkode og til sidst bekræfte med en swipe-bevægelse mod højre - og så ryger du tilbage til DSB-appen med din billet.

Læs også: Modtag dine kvitteringer digitalt i MobilePay

DSB har i nedenstående video demonstreret, hvor nemt det kan lade sig gøre at købe en togbillet på farten, når det foregår med Danske Banks MobilePay.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies