Nu kan du roame med 3 i Rusland forud for VM

Fra i dag er det nu muligt for kunder i teleselskabet 3 at roame i Rusland - verdens største land - med deres 3LikeHome-abonnementer.

Nu kan du roame med 3 i Rusland forud for VM

Om halvanden måneds tid skydes det længe ventede VM i fodbold i gang i Rusland, og i den anledning er der formentlig en del danskere, der skal af sted til det enorme land for at følge Danmarks herrefodboldlandshold.

Derfor kan teleselskabet 3 nu glæde med, at det som det første teleselskab i Danmark har fjernet roamingafgifterne i netop Rusland, så man kan bruge mobildata helt som hjemme i Danmark (dog maks. 20 GB).

Læs også: Nye 3-abonnementer: dobbelt op på roaming-data

Muligheden for at bruge mobildata i Rusland gør det markant nemmere at bruge mobilen på farten under den sommerens kommende fodboldfest – og du slipper naturligvis også for bekymringen om at ende med en kæmpe ekstraregning.

”Når vi udvider med nye lande til 3LikeHome, kigger vi altid på de mest populære og aktuelle destinationer. Vi vil gerne give danskerne frihed til at tage mobilen frem uden at være bange for ekstraregninger, når ferien er slut. Og hvad er mere aktuelt end, at man kan ringe hjem til sin familie eller uploade billeder fra de største fodboldøjeblikke,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

I Rusland samarbejder 3 med flere forskellige teleselskaber, da der er tale om verdens største land. Rusland har hele otte forskellige tidzoner, er 400 gange større end Danmark og har en befolkning på 147 millioner indbyggere.

3 oplyser på dets hjemmeside, at teleselskabet roamer på fem forskellige russiske teleselskabers netværk. Der er tale om teleselskaberne RUS-MTS, Beeline/RUS-99/250-99, Tele2 Russia, MegaFon og LETAI. Det er dog kun Beeline/RUS-99/250-99 og LETAI, som også leverer 4G-dækning. 3G, som de alle understøtter, er dog også langt hen ad vejen tilstrækkeligt.