Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 7 Pro får UFS 3.0 og HDR10+ certificeret skærm

OnePlus 7 Pro får UFS 3.0 og HDR10+ certificeret skærm

Vi er spændte på OnePlus 7 Pro og disse bekræftede nyheder gør os ikke mindre spændte. Den får både hurtig UFS 3.0 lagerplads og HDR10+ certificeret skærm.

Foto: @ishanagarwal24

OnePlus' CEO, Pete Lau, har været på spil med nye rygter om OnePlus 7 Pro, og måske om den billigere OnePlus 7 også. Det var nemlig Samsungs plan at være først med den lynhurtige UFS 3.0 lagerplads i deres foldbare Galaxy Fold, som desværre er blevet forsinket. Det betyder at OnePlus nu har været hurtige og kommet Samsung i forkøbet.

I tweetet skriver Pete Lau ikke, at det kun er Pro-modellen der får UFS 3.0, så den billigere OnePlus 7 kunne også blive udstyret med denne. 

UFS 3.0 vil betyde en betydeligt hurtigere telefon, hvor åbning af apps, multitasking og kameraet vil kunne opleves hurtigere. Med en læsehastighed på 2100 MB/s er UFS 3.0 omtrent fire gange hurtigere end en SSD-harddisk og med dobbelt så hurtig skrivehastighed som UFS 2.1.

OnePlus 7 Pro får HDR10+ skærm

Ikke nok med at skærmen i OnePlus 7 Pro har fået DisplayMates højeste anbefaling og karakter og den ser ud til at få 90Hz, så fortæller OnePlus desuden, at den får HDR10+, som findes i ganske få flagskibe på markedet, fx Galaxy S10. 

"HDR10+ is the future of not just television displays, but also smartphone displays as well. We hope that our newest device will set a new benchmark for the smartphone industry and open up a new world of visual fluidity for users. We're glad we are leading the ranks in sharing quality technology with the world."

Udtaler OnePlus CEO, Pete Lau.

Hvad mere kan man snart ønske sig? 90Hz AMOLED skærm med HDR10+, Snapdragon 855, UFS 3.0 lagerplads. Vi er ikke i tvivl om at den bliver hurtig. Men har vi snart mere information i vente? Der kan ikke være meget tilbage.

Læs også: OnePlus 7 Pro kan snart forudbestilles i Collectors Edition

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies