OnePlus annullerer udskiftelige bagsider

Selvom det var slået stort op af OnePlus, at man ville kunne udskifte bagsiden af OnePlus One, så er det nu afblæst

OnePlus annullerer udskiftelige bagsider

Der skulle have været mulighed for at skifte bagsiden af OnePlus One ud med en i bambus, kevlar, denim og mange andre ting, men sådan bliver det ikke. OnePlus opgiver at producere de udskiftelige covers.

Læs også: OnePlus: Alle er velkomne fra oktober

Grunden til dette stop er ifølge OnePlus, at en for stor del af de covers, der bliver lavet, skal kasseres. Det har vist sig at være for svært at lave dem, og skifter man ofte, kan de blive løse, skriver OnePlus på deres forum.

”Antallet af bambus StyleSwap-covers’ der har gået igennem vores kvalitetskontrol er meget lavere, end vi havde håbet,” skriver OnePlus. ”Vi er endt med at tage den hårde beslutning af stoppe produktionen af StyleSwap-covers.”

Læs også: Eksplosivt batteri i OnePlus One

OnePlus nåede at producere nogle bagsidecovers i bambus, inden der blev sagt stop, og OnePlus vil sælge det parti, der lever op til deres standarder. Der er dog endnu ikke et tidspunkt for salget af disse.

Derudover skriver OnePlus også, at de overvejer at lave begrænsede partier af OnePlus One, som kommer med en kevlar eller denim-bagside. OnePlus skriver også, at de vil tage disse erfaringer med sig videre, så det ikke vil blive et problem for OnePlus 2.

Seneste nyt om temaet

Historien fik nyt liv. mobilsiden fortsatte historien. 11/9/2014 gik vi videre med nyheden om OnePlus med iPhone 6-drillerier – Næste artikel om temaet finder du her. Se de seneste nyheder om emnet her.