Pas på falske Instagram apps

Svindlere har lagt falske versioner af Instagram på nettet. Den ondsindede kopi kan sende dyre betalings sms’er fra din telefon.

Pas på falske Instagram apps

Den meget populære fotodelings app Instagram kom fornylig i en version til Android. Men nu benytter svindlere sig af den store popularitet, som app’en har fået på rekordtid.

Falske versioner af Instagram er nemlig lagt på nettet, på hjemmesider, der til forveksling ligner Instagrams officielle hjemmeside, skriver Amobil.no

De falske instagram apps kan i sidste ende koste dig dyrt, hvis du installerer dem. De er indrettet således, at de kan sende skjulte sms’er til betalingsnumre. Derfor bør du være meget opmærksom på, hvor du henter din Instagram app.

Som udgangspunkt anbefales det, at du henter dine apps fra officielle sider som f.eks. Google Play.

Der er dog også fundet falske programmer på Google Play og derfor bør du se nøje efter, hvad programmet beder om tilladelse til, under installationen.

Den falske version af Instagram beder f.eks. om lov til at kunne sende sms’er, hvilket ikke er tilfældet med den originale Instagram app.

Den originale Instagram app kan hentes på her via Google Play.