Regeringen og DF: Medielicens skal skrottes

DF og regeringen er nået til enighed om, at medielicensen skal væk. Licensen skal fremover financieres over personskatten.

Regeringen og DF: Medielicens skal skrottes

Der lægges op til store omvæltninger i den danske medieverden, i oplægget fra regeringen og Dansk Folkeparti til det kommende medieforlig.

Ved et pressemøde hos Finansministeriet, præsenterede finansminister Kristian Jensen økonomiske rammer med omsiggribende konsekvenser for den danske medieverden. Fremover vil medielicensen skrottes og DR skal beskæres med 20 procent over de kommende fem år.

Aftalen mellem regeringen og DF betyder, at dansk public service medier fremover skal finansieres over skatten frem for licensen. Det skriver dr.dk.

”Danskerne vil få en gevinst. Gevinsten vil være forskellig, afhængigt af om man er enlig eller et par. Men der vil være en gevinst.” siger Kristian Jensen.

Den største gevinst vil opnås af enlige, som ifølge Finansministeriet står til en månedlig besparelse på 103,5 kroner. Hos et LO-par, funktionærpar eller et pensionistpar lyder den månedlige besparelse på knap 14 kroner. Medielicensen løber i dag op på 2.527 kr. årligt, svarende til 210,5 kr. per måned.

Se også:  Sport og streaming hitter i YouSees blandselv pakker

Hug til DR

Med i oplægget fra regeringen og DF ligger en stor beskæring i Danmarks Radio som vil få deres budget beskåret med 20 procent over de næste fem år.

Hvor besparelserne skal findes står ikke klart endnu, men det vil blive et tema for de kommende medieforhandlinger.

I dag går 67 procent af licenskronerne til DR, 20 procent går til moms, 9 procent til TV2 regionerne, mens de resterende fire procent deles mellem Radio24Syv, Public Service-puljen samt lokalradio- og TV-stationer.

Se også:  Er det i orden at medielicensen ryger? [AFSTEMNING]